Landstræner Morten Olsen vil slet ikke gå ind i spekulationerne om, hvem der skal være landstræner i fremtiden.

Siden nederlaget på 0-4 til Armenien i juni har spekulationerne om Olsens fremtid fyldt meget i medierne.

Der er både foreslået et umiddelbart skifte på posten, ligesom det er foreslået, at DBU - ved en misset VM-kvalifikation - går efter en ny landstræner fra nytår. 

Så sent som mandag sagde generalsekretær i DBU, Jim Stjerne Hansen, dog, at han ikke vil udelukke en forlængelse af Morten Olsens kontrakt. Han lod det i hvert fald stå fast, at den nuværende landstræner også er en af dem, han skal have en snak med om fremtiden.

Selv siger Morten Olsen på et pressemøde tirsdag:

- Jeg har en aftale til 1/7 2014 og den forholder jeg mig til.

Jim Stjerne Hansen og Morten Olsen har allerede haft samtaler efter Armenien-nederlaget, og her fik landstræneren overbevist DBU-bossen om, at der ikke er grund til bare at spille med nye spillere for at gøre noget andet. Jim Stjerne Hansen siger.