Selvom der er gået mere end en måned siden, at Olivia Østergaard blev fundet død i en gammel lade på en bjergside i Schweiz, er den unge kvinde langt fra glemt.

Det vidner en video, som en ukendt filmmager har lagt på Yotube, om.

Se filmen over artiklen eller på youtube.

Under titlen 'De sidste minutter i O's liv' viser filmmageren i den 13 minutter lange film en vej gennem en skov, som fører hen til den lade, hvor Olivia blev fundet død. Turen gennem skoven kan være den vej, den unge kvinde er gået, da hun gik fra sit hjem i nabobyen til den faldefærdige lade.

Akkompagneret af dramatisk musik, viser filmmageren også billeder inde fra den lade, hvor Olivia ifølge politiet begik selvmord, ligesom der er billeder, der viser den smukke, blonde pige og de mange overskrifter i aviserne om hendes forsvinden.

Olivia Østergaard forsvandt den 26. marts, efter hun tidligt om morgenen forlod den lejlighed i den schweiziske by Zug, som hun delte med sin kæreste. Hun havde sagt til ham, at hun ville tage ind på universitetet i Zürich, hvor hun læste jura, men hun kom aldrig frem.

Den 16. april blev hun så fundet død i en faldefærdig lade tæt på den villa, hvor hendes forældre bor.

Olivia Østergaards død og forsvinden har berørt mange mennesker både i Danmark og Schweiz. Flere tusind mennesker har oprettet Facebook-siden 'Wo ist Olivia', som hendes brødre har oprettet, og flere af dem har brugt siden til at udtrykke deres sorg over den unge kvindes pludselige død.

- Jeg er meget ked af det på jeres vegne. Olivia vil altid være i vores hjerter og tanker! I dyb sorg, skriver en ung kvinde.

På Youtube giver filmmageren, som kalder sig Gion Doe, ikke til kende.

- Farvel, skriver filmmageren som den eneste kommentar til filmen.