Den tidligere topkommunist har også haft en heldig hånd med sin ejendomsinvestering. I 1995 købte han sammen med sin kone Inger Nørgaard Sohn, der er skolelærer, et parcelhus i Rødovre med et boligareal på 123 kvadratmeter. Købsprisen var på det tidspunkt lige knap 1,2 mio kr. Sidste år lød den offentlige vurdering på 2.450.000 kr. - heraf de 895.000 for grunden. Ejendomsskatten er i år 23.334 kr. Parret har to voksne børn.