Vi kender Michael Phelps fra OL og VM, når han kraftfuldt forcerer svømmebassinet. I efteråret 2014 lå han derhjemme, krøllet sammen og helt nedtrykt.
En sag om spritkørsel havde slået alletiders mest vindende OL-atlet omkuld. Phelps blev idømt en straf på et års betinget fængsel, fordi han i en beruset tilstand havde kørt for stærkt i Baltimore.
»Jeg ville ikke leve længere,« siger Michael Phelps i et interview med Sports Illustrated.
Svømmeren blev kort efter anholdelsen indlagt på et behandlingscentre i Arizona.
Nu er den 30-årige supersvømmer tilbage i vandet og kæmper for at komme i storform inden næste sommers OL i Rio. Phelps har efter eget udsagn ikke rørt alkohol siden anholdelsen og fortæller samtidig, at han er blevet bedre til at passe på sig selv.
Amerikaneren er den mest vindende OL-atlet med i alt 22 medaljer.
Michael Phelps OL-medaljer
2004: 6 guld, 2 bronze
2008: 8 guld
2012: 4 guld, 2 sølv