Officielt: Wilbek dropper Lars C.
Lars Christiansen er ikke fundet god nok til Ulrik Wilbeks OL-hold
Lars Christiansen er ikke fundet god nok til Ulrik Wilbeks OL-hold
Lars Christiansen blev som ventet den store taber, da landstræner Ulrik Wilbek satte navnbe på de spillere, der skal forsøge at hente OL-guld i London.
Landsholdskaptajnen er efter 338 landskampe med 1503 scoringer fyret.
En kæmpeskuffelse for den 40-årige Kolding-spiller, der havde set frem til London som en flot afslutning på en fornem landsholdskarriere.
Mads Christiansen og Henrik Toft Hansen, der også var med til at blive europamester i Serbien i januar, er heller ikke blandt de udtagne.
Her er landstræner Ulrik Wilbeks OL-trup:
Målmænd: Niklas Landin, BSV, og Marcus Cleverly, Kielce
Fløjspillere: Hans Lindberg, HSV, Lasse Svan Hansen og Anders Eggert, begge Flensborg.
Stregspillere: Rene Toft Hansen, AGK, og Michael V. Knudsen, Flensborg.
Bagspillere: Kasper Søndergaard, Skjern, Thomas Mogensen, Flensborg, Mikkel Hansen, AGK, Nikolaj Markussen, Atletico Madrid, Bo Spellerberg og Lasse Boesen, KIF Kolding, Rasmus Lauge, BSV
Forsvar: Kasper Nielsen, BSV.
Reserven blandt de 15 vælges første senere
Syv af spillerne er gengangere fra for fire år siden i Beijing. Det er Lasse Boesen, Michael V. Knudsen, Hans Lindberg, Kasper Nielsen. Kasper Søndergaard, Bo Spellerberg og Mikkel Hansen. Den gang måtte Michael Knudsen melde fra et døgn før starten på grund af blindtarmsbetændelse, og han blev erstattet af reserven Mikkel Hansen.