- Vi blev egentlig enige om at vente med at offentliggøre det, indtil vi forhåbentlig havde klaret skærene i Superligaen - både for klubbens og min egen skyld, så der ikke kom så megen opmærksomhed på det. Det endte desværre ikke sådan, og det er ikke, fordi det hedder 1. division, at jeg er på vej væk, siger Anders Kure.
Efter sommerferien ved Anders Kure dog ikke, hvor han fremover skal spille.
- Jeg har ikke noget konkret på hånden, så nu må vi se, hvad der sker de næste par måneder. Jeg er åben for det meste, fortæller han.
- Jeg er utrolig glad for at være i AGF, men jeg kan også mærke, at jeg er et sted i mit liv og min karriere, hvor jeg skal ud og prøve noget andet og bo et andet sted. Rent personligt tror jeg også, at det vil være godt for mig at komme ud i nogle andre rammer.
Brian Steen Nielsen må også ærgre sig over tabet af Kure. Endda lige dagen efter endnu en nedtur for AGF.
- Det er ærgerligt og trist, for med den attitude og karakter, Anders har, er det en spiller, vi altid kan bruge. Det er en nøje overvejet beslutning, som han har truffet i samråd med sin familie, og jeg vil på AGFs vegne gerne takke Anders for den enestående indsats, han har ydet for AGF, siger Brian Steen Nielsen.
Det blev til 221 kampe for AGF for 28-årige Kure.
Del: