FC Nordsjællands stortalent, Emre Mor, er nu officielt udtaget til det tyrkiske landsholds EM-bruttotrup.

Emre Mor til EM? Det er absolut en mulighed, efter at det tyrkiske landshold onsdag offentliggjorde deres bruttotrup til næste måneds slutrunde i Frankrig.

Sammen med stjerner som Arda Turan fra FC Barcelona, Nuri Sahin fra Borussia Dortmund og Hakan Calhanoglu fra Bayer Leverkusen står også Emre Mor fra FC Nordsjælland i den tyrkiske bruttotrup på 31 spillere. De skal senere barberes ned til 23 spillere, som skal med til EM i Frankrig.

Direkte forespurgt om Emre Mor siger landstræner Fatih Terim ifølge hjemmesiden amkspor.sozku.com.tr

»Jeg synes, han er en usædvanlig spiller, og jeg vil gerne se ham an. Han har gjort det godt i den danske liga.«

Direkte adspurgt mandag sagde Emre Mor til TV3+ om den forestående udtagelse til det tyrkiske landshold.

»Det har jeg ikke hørt noget. Men det vil jeg glæde mig til, hvis det sker.«

Udtagelsen betyder, at FC Nordsjælland kommer til at se bort fra den 18-årige offensivspiller i Superligaens sidste tre spillerunder.

Emre Mor har tidligere repræsenteret Danmark for flere U-landshold. På A-landsholdsplan har han imidlertid valgt at repræsentere Tyrkiet, som begge hans forældre stammer fra.

{embedded type="node/webtv_link" id="43632654"}

Så længe Emre Mor ikke har spillet officielle turneringskampe for Tyrkiet, er han dog ikke låst.