Dette kunne være fortællingen om en effektiv knallerttyv i en hvilken som helst provinsby, hvor en ulåst Puch Maxi forsvandt i den blæsende efterårsnat, blot man kiggede væk eller forlod den for at tisse i en busk. Det er det ikke. Det er ikke dén Alan. Det er Alan fra Salzburg. En brasilianer, der to gange i første halvleg af Europa League-kampen på Blue Water Arena i Esbjerg torsdag aften snuppede bolden, mens hjemmeholdet mindst ventede det, og begge gange afdriblede han målmand Frederik Rønnow for at score i det tomme mål.

Der, hvor jeg kommer fra, havde vi engang sigøjnere i byen. Butiksejerne kunne fortælle, hvordan hele familier kom ind i deres forretninger og stressede personalet i den ene ende, mens andre tog for sig af tøjet eller madvarerne i den anden, uden at ekspedienterne kunne nå at reagere. Sådan gjorde de hele vejen ned gennem hovedgaden.

På samme måde var det med Alan og hans kammerater fra Salzburg. Esbjerg er vant til selv at spille hurtigt. Til selv at være effektive i omstillingerne, evigt målsøgende, frem over stepperne-agtige og med en optimistisk tro på, at langskuddet nok skal blive til mål, men efter syv kampe som ubesejrede i Superligaen, pokal-turneringen og Europa League, måtte de torsdag aften sande, at sigøjnerne var kommet til byen.

Med kraftig inspiration fra den nye tyske skole, hvor Red Bull Salzburg-sportschef Ralf Rangnick i sin tid som Hoffenheim-manager fra 2005 til 2011 selv var blandt stilsætterne, spillede østrigerne i et højt tempo med et aggressivt pres, der stressede Esbjerg. Med en rekrutteringspolitik, der dikterer, at de kun henter spillere på 24 år eller derunder, samt et lønbudget på fire gange FC Københavns, har Salzburg sammensat et hold af unge, entusiastiske spillere med masser af speed i fødderne og en boldomgang, der har Xavi og Messis kælenhed som et forbilledligt grundelement. Det står den tidligere Esbjerg-ungdomstræner Henrik Pedersen som talentansvarlig i hele Red Bull-koncernen blandt andre for, og udviklingsarbejdet var til at få øje på.

Esbjerg-træner Niels Frederiksen havde op til kampen med egne ord brugt en mere offensiv retorik, end han gjorde inden kampene mod St. Etienne og Standard Liège, men selv om brødrene Ankersen som sædvanlig forsøgte sig på højrekanten, og selvom Jonas Knudsen leverede farlige indlæg med både fødderne og i form af lange indkast, blev det aldrig rigtig farligt. I stedet straffede den østrigske tyvebande ethvert lille fejltrin.

Som da Mick Van Buren efter seks minutter mistede bolden, og Kian Hansen stod på det forkerte ben, og da Jens Berthel Askou en halv time senere sneg sig ud af firebackkæden for et boldtab blot for et splitsekund senere at se Alan stå med bolden lige der, hvor han selv havde stået kort forinden, og så blev det 2-0.