Danmark er ikke længere en overbevisende duks i EU. EU-kommissionen har nemlig set nærmere på medlemslandenes økonomier - og ifølge Financial Times er der problemer i 12 EU-lande, heriblandt Danmark.

Kommissionen peger på økonomisk uorden i lande som Spanien, Italien, Belgien og Cypern. Men også de lande, der traditionelt går for at være de dygtige i klassen, er ifølge pol.dk med på listen.

Landene er Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Slovakiet, Ungarn og Bulgarien.

Kommissionen har blandt andet set nærmere på lønudgifter og underskud på handelsbalancen og medlemslandenes risiko for finansielle bobler.

De hårdt ramte Grækenland, Irland og Portugal er ikke på listen, fordi de allerede er en del af EUs hjælpeprogrammer.

Den dårlige nyhed for Danmark og de øvrige EU-lande kommer i kølvandet på, at kreditvurderingsbureauet Moodys har nedgraderet flere EU-landes kreditværdighed.

BNB