Forestil dig Joan. Hun er 71 år, og lige kommet hjem fra skøjtebanen med børnene i dit barns børnehave. Eller Jens, der som 70-årig kører rundt for hjemmeplejen. Eller hvad med Edith på 71, der lige har overtaget klasselærerfunktionen i 8. klasse på dit barns skole.
Hverken Joan, Jens eller Edith er en del af den frivillige bedsteforældreordning. De passer bare deres arbejde.
Sådan kan virkeligheden blive inden for relativt få år, hvis vi skal have råd til at fortsætte det velfærdssamfund, vi kender i dag.
Den barske udmelding kommer fra to tidligere overvismænd, professor Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet og professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet. De mener, at politikerne hverken undgår at sætte pensionsalderen op eller at ændre på beskatningen af boliger, forklarer Peter Birch Sørensen.
»Jeg vil gerne advare mod, at vi læner os tilbage og tror, at de reformer, der allerede er gennemført, er tilstrækkelige til at sikre velfærdsordningerne i fremtiden. Det er de næppe. Politikerne er nødt til at gribe ind for at undgå for store underskud på det offentlige budget, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet i løbet af de næste 10-15 år. De fleste danskere på arbejdsmarkedet må forberede sig på at skulle arbejde længere, inden de kan gå på pension,« siger Peter Birch Sørensen.
Der er politisk flertal for, at pensionsalderen kan reguleres i takt med, at vi bliver ældre. Det betyder, at alle under 52 år må forberede sig på at skulle arbejde længere, inden de kan gå på pension. Hvis udviklingen fortsætter, skal en 35-årig ikke regne med at gå på pension før som 72-årig. Samtidig er det ifølge økonomerne nødvendigt at lade boligskatterne stige.
Køb BT i dag og læs hele temaet om fremtidens pensionsalder og boligskatter.