Det er nemlig i høj grad landene selv, der definerer, hvordan deres strukturelle underskud udregnes, og opgørelsen kan dermed tegne et ikke-retvisende billede af et lands sande økonomiske tilstand, skriver Information.

- Hele argumentet for finanspagten har jo været, at der skal være klarhed, åbenhed og ensretning om de forskellige landes økonomiske budgetter - men når det kommer til det strukturelle underskud, er det stadig til en hvis grad landene selv, der definerer, hvordan det gøres op. Det er selvfølgelig et dilemma, siger Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet til Information.

Den europæiske finanspagt blev underskrevet af regeringslederne i begyndelsen af marts og nu er ratificeringsprocessen i gang i de enkelte lande. I Danmark arbejder man med at vedtage en såkaldt budgetlov, der skal tilfredsstille finanspagtens krav om, at reglerne skal skrives ind i national lovgivning. Sammen med et krav om, at et lands generelle underskud maksimalt må være på tre procent af BNP, er aftalens hovedkrav, at det strukturelle underskud som hovedregel ikke må overstige en halv procent. Men det er altså ikke nogen objektiv regnemetode, understreger Bo Sandemann Rasmussen.

- Se blot Grækenland i 00’erne, som bevidst sendte forkerte og fordrejede tal til EU. Det er selvfølgelig et ekstremt eksempel, men man kan let tænke, at et land selv har al mulig interesse i at fremstille sin situation på en bestemt måde.

Også Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand understreger, at de enkelte lande vil have incitament til at bruge regnemetoder, der stiller deres økonomiske situation i et gunstigt lys:

- En national regering vil altid have interesse i at trække sine tal i en positiv retning, siger han og uddyber, at finanspagten i virkeligheden blot er en videreførelse af de økonomiske krav, som EU tidligere har udstukket, og som flere lande har omgået. Og også, at metoderne til både udregning og indmelding af resultaterne til EU-systemet er de samme.

- Det er et dilemma, at der ikke er en fuldstændig objektiv og korrekt måde at definere det strukturelle underskud på, og at landene selvfølgelig har nogle interesser. Det giver en usikkerhed, og der vil være et spillerum for skøn. Og selv ærlige mennesker kan være uenige om, hvilket tal, der er korrekt. Den her finanspagt er, ligesom tidligere aftaler, helt afhængig af tillid og ærlighed.

BNB