Hawaii er et paradoks. På den ene side et ferieparadis så langt fra alt andet på denne jord, at det er forunderligt, at der overhovedet bor mennesker på øerne. På den anden side er Hawaii som en by i Californien. Man kan køre i bil til alting, man behøver ikke stå ud for at opleve noget, benzinen er billigere end mælk og man kan altid få en friturestegt et eller andet stukket ind ad vinduet på bilen fra en af de mange drive-ins hos McDonald’s og Pizza Hut.

Hawaii har kun været med i de Forenede Stater siden 1959, så staten er den yngste af de 50, men den amerikanske kultur med komfort og frihed har altid haft nemt ved at bide sig fast.

Tager man den lange tur de 3.000 km fra den amerikanske vestkyst ud i Stillehavet til Hawaii, vil man hurtigt opdage, at der er forskel på Hawaii og en by i Californien. For trods de umiddelbare lighedspunkter er Hawaii på mange måder slet ikke som det USA, mange kender.

Her er der en stolthed og ydmyghed hos befolkningen, måske over engang at have været et kongerige, der er unikke traditioner og en vigtig forbindelse med naturen, som ikke går ud på at udnytte den, men at værne om den som noget helligt.

Og det hele er manifesteret i ordet aloha, der ikke kun er en simpel hilsen til turisten, der kommer ind på en restaurant eller tjekker ind på hotellet.

Aloha er en levevis, et ønske om fred, medfølelse, sympati og kærlighed. Ordet tages alvorligt, og leveres med ægte varme og på en så åbenhjertig måde, at det virker ægte. Også hvis man bare har købt en kop kaffe.

Man skal dog ikke kun tage til Hawaii for befolkningens venlighed – man skal også gøre det for den uforlignelige natur, det lave tempo, og det faktum, at der noget nyt at se hver dag, om man så slår sig ned på øerne i månedsvis.

Månedlang ferie er næppe realistisk for ret mange, to ugers ferie giver til gengæld et uundgåeligt dilemma. For igen i modsætning til resten af USA: man kan ikke køre sig igennem sin ferie, starte på én kyst og ende på den anden ved hjælp af motorveje.

Hawaii er en øgruppe, og at skifte ø kræver en tur med fly. Det er nærmest en synd kun at besøge én af øerne, men at forsøge at nå at besøge mere end tre af dem er en større synd og en idé, man vil fortryde, når man haster gennem de små lufthavne for at komme (for hurtigt) videre.

Heldigvis kan man ikke vælge forkert, når man skal vælge hvilke af de seks øer med udbygget turisme, man skal besøge – Hawaii er, uanset øen, ikke et sted, der skuffer.

Rejseliv valgte Oahu, Maui og Big Island. Følg med her.

Oahu

Man skal ikke blive skuffet, når der ikke står en smilende kvinde klar til at kaste en frisk lei-blomsterkrans om halsen på en, når man lander i lufthavnen i Honolulu.

Den traditionelle hilsen, aloha sagt med blomster, skal bestilles i forvejen, hvis man da ikke kan nøjes med en krans fra lufthavns­kiosken. Tag det ikke personligt, for med millioner af turister hvert år ville det blive en umulig opgave at fremstille nok af de håndlavede kreationer.

Waikiki Beach er godt 40 minutter og 40 dollars i taxa fra lufthavnen. Den slemme overraskelse kan være lang kø på motorvej H1, for Honolulu-området er et af de tættest befolkede områder i hele USA, og ja, de fleste på Oahu har en bil.

Den gode overraskelse er, som man kører ind i Waikiki Beach ad Ala Moana Boulevard, trods hotel efter hotel og turist efter turist, at turistmekkaet næsten kan gå for at være elegant, endda smukt fra den rigtige vinkel.

Ikke Hilton Hawaiian Village, der ligger som en by i byen, og de andre hotelmastodonter, men de store træer og palmer langs veje og i parker, som giver de store bygninger mindre magt. I horisonten mod nord ligger tunge skyer som et truende tæppe over grønne bjerge, men skyerne holder sig for det meste på afstand og forbliver mystiske skønheder langt væk.

Det første, man bør gøre, når man har sat kufferten på hotellet, er at finde ned til strandkanten. Vandet er lunt og klart, stranden smal og fyldt med liv. Til venstre, helt nede for enden af stranden står områdets naturlige arkitektoniske perle, Diamond Head. Et næsten perfekt rundt vulkankrater.

Snup en tur til krateret (med bus eller taxa tager det cirka 20 minutter) og gå ad den snørklede vej til toppen op ad stenede stier, stejle trapper og en mørk tunnel. Udsigten fra toppen over Waikiki Beach, Honolulu og Stillehavet er forrygende.

Waikiki Beach er gearet til mange mennesker og har bl.a. flere shoppingcentre, og mens Royal Hawaiian Center ligger centralt og har en hyggelig stemning, uvant for den slags steder, er de dyre mærker i overtal her. En kort tur med lokalbus og man er landet i USA’s største udendørs shoppingcenter, Ala Moana Center med 290 butikker og cirka 70 spisesteder.

For mange vil den vigtigste butik dog slet ikke ligge i det gigantiske center, men på Kapahulu Avenue tyve minutters gang fra Waikiki Beach.

Her ligger en afdeling af Snorkel Bob’s, en specialbutik for snorkel- og dykkerudstyr, hvor man kan leje udstyr. Meget af Hawaiis rigdom findes under havets overflade, og Snorkel Bob’s har solidt udstyr, rimelige priser (leje af et snorkelsæt fra 50 kr. for en uge) og mulighed for at aflevere udstyret på en af de andre øer (hvis man nu ikke skal snorkle en hel uge på Oahu).

Et af de bedste steder at starte sin karriere som snorkler er i Hanauma Bay på østkysten af Oahu. Man kan nå den flotte bugt med lokalbus 22, men at leje en bil for en dag og kombinere det med en tur til Pearl Harbor giver god mening. Et besøg i Pearl Harbor, flådebasen, som 7. december 1941 blev angrebet af japanske bombefly, er den største oplevelse på hele Hawaii, i hvert fald når vi taler om noget, naturen ikke har skabt.

På et besøg bliver man sejlet ud til mindesmærket, som ligger over det sunkne skib USS Arizona, hvor langt størstedelen af besætningen på 1.177 mand stadig ligger den dag i dag. Olie fra skibet lækker stadig i små mængder, som på havoverfladen blander sig med det lysegrønne vand og blomster, som besøgende kaster i havet. Det er en god idé at booke besøget på forhånd på

Info: recreation.gov.

Maui

Maui ligger 40 minutters flyvning fra Oahu.

Øen er omtrent på størrelse med Oahu, men her er det nødvendigt at leje en bil for at komme rundt. For det første fordi her bor langt færre mennesker, og derfor er der færre offentlige transportmidler, for det andet fordi det er den eneste måde, man kan opleve den 109 km berømte Road to Hana, eller Hana Highway, vejen gennem bjergene til Hana, på.

Få veje i verden har så mange snørklede sving og så ekstrem frodighed, og en rute, der går over 59 små og større broer, hvorfra man har udsigt til et af øens mange vandfald.

Køreturen fra Kahului tager 2-3 timer, og man skal samme vej tilbage ad ofte smalle passager. Vejen fortsætter godt nok og bliver til Piilani Highway, og på kortet ser turen udmærket ud, men hvor Road to Hana har ry for at være farlig den mest farlige, er Piilani Highway virkelig en rute, der kan koste livet.

Man kan dog uden den store risiko for at glide ad vejen fortsætte godt 18 kilometer efter Hana til Oheo Gulch, hvor man ad smukke stier kan gå ned til vandfald og de naturlige basiner, Pools of Oheo, man kan bade i. Advarslerne ved vandfaldet er dog ikke for sjov – faldene kan pludselig blive voldsomme og trække folk ud i havet.

Maui har som de andre øer utallige og gode muligheder for at ligge ved stranden, bade og snorkle. Blandt andet ved strande som Wailea Beach, Kapalua Beach og Hamoa Beach, der flere gange er blevet kåret som de bedste strande i USA af bl.a. Forbes Magazine.

Maui er også et af Hawaiis bedste steder at se pukkelhvaler, som typisk kommer til området i perioden november til maj. Man sejler ud fra havnene i Lahaina og Maalaea, og vil man have ekstra meget ud af turen ud på havet, kan man med fordel booke hos Pacific Whale Foundation (www.pacificwhale.com), som har marinebiologer med på turene.

Som man bevæger sig rundt som gæst på Hawaii vil man hurtigt opdage, at staten har en historie, der adskiller sig noget fra resten af landets. Områder med en særlig betydning eller ligefrem hellig status for den oprindelige befolkning støder man på igen og igen. Den smukke, grønne dal ved Wailuku var pladsen for slaget om Kepaniwai i 1790, hvor den senere kong Kamehameha kæmpede for at samle alle øens klaner.

Den ikoniske støtte midt i landskabet, Iao Needle, blev brugt som udsigtspunkt for soldaterne – og et lille stisystem fører rundt i det næsten altid regnfulde område.

Den udslukte vulkan Haleakala, eller »Solens hus« er i dag nationalpark – for de indfødte på Hawaii har toppet af bjerget stor spirituel betydning. Og tager man vandreturen op til toppen, kan man opnå en meditativ tilstand og komme i dyb kontakt med naturen, siges det. Det er også stedet at øve sig på den traditionelle Hawaii-protokol for at besøge hellige områder: Spørg om lov. Sig tak. Vær ærbødig. Når du forlader stedet, efterlad det, som du fandt det.

Big Island

Den store ø er i sandhed stor, og det på alle måder. Hawaii, Big Island, Den Store Ø, er større end alle de andre øer i staten tilsammen.

På vej i flyet ned mod landingsbanen i Kona, den ene af de to store lufthavne på øen, får man indtrykket af, at hele Big Island skråner op mod Mauna Kea, den 4.207 meter høje, inaktive vulkan, som huser et af de vigtigste observatorier på jorden. Og Mauna Kea er et af de steder, man ikke må snyde sig selv for på Big Island.

Man kan køre til toppen i sin lejede bil, der som minimum skal have træk på alle fire hjul. Forsikringen dækker dog ikke, så løsningen er en guidet tur fra Kailua Kona eller Waikoloa. Turen er godt otte timer lang og inkluderer brug af stjernekikkerter. En sådan guidet tur koster 1.200 kr., så er budgettet stramt, kan man i stedet besøge en af øens to andre interessante vulkaner.

Som oven i købet begge er aktive, hvorfor man som minimum vil se store røgskyer, i mørke omkranset af et rødglødende skær fra dybet. Vulkanerne Mauna Loa og Kilauea er en del af nationalparken Hawaii Volcanoes, og flere steder i parken kan man tydeligt se, at øen stadig vokser: lava er flydt til havet og har lagt land til øen.

Tag den cirka seks kilometer lange vandretur gennem regnskoven til bunden af Kilauea Iki, hvor landskabet minder om noget fra en fjern planet, og hvor der mange steder undervejs er sprækker i jorden, hvor varme dampe stiger op fra den aktive vulkan. Nationalparken Hawaii Volcanoes ligger 160 km fra Kona, Big Islands turistcentrum, så for at få den mest ustressede oplevelse booker man sig ind på et af de mange bed & breakfasts i byen Volcano, kun ti minutter fra parkens indgang.

I kraft af sin størrelse og de kun godt 185.000 indbyggere på øen, de fleste med base i Hilo og Kona, får man i langt højere grad end på Oahu og Maui fornemmelsen af åbne vidder og ro på Big Island.

Man sidder ikke i tæt trafik og det hele går lige lidt langsommere. Her er store, luksuriøse resort-hoteller, ja, men også lokal varme og charme i små byer og på små hoteller.

Manago Hotel fra 1917 i Captain Hook på Kona-kysten er sådan et sted. Rustikt, for at sige det mildt, spartansk og gammeldags. Restauranten tiltrækker lokale, der kommer for husets svinekoteletter, og klassisk tilbehør som makaronisalat, glasnudler og ris. Maden er frisk og fremragende, og den ægte venlighed i betjeningen giver næsten tårer i øjnene.

Og nu vi er ved maden – to Hawaii-specialiteter, som man skal prøve mindst én gang, er lau lau og hamburger steak. Lau lau er svinekød langtidsstegt i en underjordisk ovn, en imu, i taro-blade, store blade, der smager af spinat, som igen er rullet ind i bananpalmeblade. Hamburger steak er amerikansk, men med et twist: en hakkebøf med et spejlæg på toppen og en sødlig, brun sovs.

Kona-kysten er det perfekte udgangspunkt til at få presset det sidste ud af ferien, inden det er farvel til paradis. Sæt et par timer af til at besøge en kaffefarm, der byder på en rundtur og en masse gratis smagsprøver på den berømte Kona-kaffe (www.greenwellfarms.com).

Eller tag til Honaunau Bay, også kendt som Two Step, og svøm med farverige fisk, havskildpadder og måske delfiner, måske med tid tilovers til en tur i den hellige nationalhistoriske park Puuhonua, der engang var et tilflugtssted og helle for folk og krigere, der overtrådte de hellige love, »kapu« – den eneste måde at undgå døden på.

Eller brug de sidste dage eller timer med bare at sidde på stranden og se ud over havet. Mahalo – tak, Hawaii.

Rejseinfo

Øhop: Hawaiian Airlines flyver i fast rutefart med forholdsvis store maskiner mellem Oahu og Maui, Kauai og Big Island, mens Lanai og Molokai betjenes med mindre maskiner. Andre selskaber, f.eks. Mokulele Airlines, flyver også mere eller mindre konstant mellem flere af øerne. Regn med 1.000 kr. for en returbillet – og ca. 125 kr. på vej for at checke en kuffert ind hver vej.

Ophold: Overnatningsmulighederne varierer fra ø til ø og område til område. I Waikiki Beach dominerer store hoteller, og der er utallige af dem. På Maui der mange store resorts. I Volcano ved Volcano’s National Park er der stort set udelukkende bed & breakfasts. Priser fra 700 kr. for et hotelværelse.

Pakkerejser: Bl.a. Nyhavn Rejser, FDM Travel og Profil Rejser har pakkerejser til Hawaii.

Bedste rejsetidspunkt: Hawaii har temperaturer mellem 25-30 grader året rundt, men meget forskelligt klima afhængig af hvor man er. F.eks. er Hilo på vindsiden af Big Island kendt for langt mere nedbør end Kona på modsatte kyst. Fra november til marts er der risiko for meget regn og orkaner.

Info: gohawaii.com