Maldiverne fik danske klimamillioner, fordi landet er ved at synke. Imens lejer ø-paradiset øer ud til turisme og bygger lufthavne. Ekspert kalder klimapenge betaling for at hjælpe VK-regeringen under klimatopmøde.

Da den tidligere VK-regering sendte 55 mio. skattekroner af sted mod det lille ø-paradis Maldiverne som led i klimapuljen, lød forklaringen, at Maldiverne var på vej mod en klimakatastrofe, fordi landet er ved at blive oversvømmet.

Fornuftig strategisk investering

Men nu siger Søren Pind - den daværende udviklingsminister - at pengene, som ifølge Udenrigsministeriet var øremærket klimaet, var en strategisk investering.

- Jeg er faktisk enig med dig i, at det, vi så dernede, efter min opfattelse i høj grad var udtryk for almindelig erosion. Og for mig var der snarere tale om en form for udviklingsbistand til et sympatisk land og et spirende demokrati.

Jeg synes, pengene til Maldiverne var - og er - en fornuftig strategisk investering, skriver Søren Pind i en tråd på en blok, han har skrevet om den daværende maldiviske præsident Mohamed Nasheed.

Udsagnet strider mod, hvad Søren Pind og den daværende klima- og energiminister Lykke Friis sagde efter deres besøg på Maldiverne i november 2010 til den maldiviske avis, Minvan News.

- Og til enhver, som ikke tror på klimaændringer, eller at de er science-fiction, vil jeg sige: besøg Maldiverne, udtalte Lykke Friis, mens Søren Pind tilføjede om de klimaskabte erosioner: - En ting er at høre om dem, en anden ting er at se dem i virkeligheden.

Prestigeprojekt

BT har præsenteret miljøfaglig chef John Nordbo i Verdensnaturfonden, WWF, for Søren Pinds udtalelse. Han mener, at de mange klimamillioner til Maldiverne er betaling for hjælp under klimatopmødet i København. Et stort prestige-projekt for VK-regeringen - og ikke mindst den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg synes, det var dårlige økonomiske grunde, de fremførte. For i virkeligheden handler det om at give kontant tilbagebetaling for, at den maldiviske præsident havde optrådt moderat og pænt under COP15.

Størstedelen af Maldiverne ligger cirka en meter over havets overflade, og med de havvandsstigninger, som FN-eksperter spår, er Maldiverne et af verdens klimatruede lande. Det er de dog langtfra alene om, og flere ting peger på, at Maldiverne tager imod penge for at hjælpe Vesten med at få klimaaftaler i hus.

Wikileaks-dokumenter viser, at Abdul Ghafoor Mohamed, maldivisk ambassadør i USA, 23. februar 2010 drøftede med USAs særlige udsending på klimaområdet, Jonathan Pershing, at Maldiverne skulle have konkret bistand, så andre udviklingslande kunne se, at det kunne betale sig at tilslutte sig klimaaftaler.

BT har også fundet konkrete eksempler på, at Maldiverne ikke er i akut havnød, når det drejer sig om investeringer. Bl.a. har ø-riget netop besluttet at udvide øer til turisme med op til 30 pct. Investorer kan også skyde penge i hotelprojekter i op til 99 år. Og den administrererende direktør for et lufthavnsprojekt, Andrew Harrison, siger til en maldivisk avis, at man har haft tre ’førende virksomheder, der er på forkant med at analysere geofysiske aktiviteter, klimaændring og konsekvenser ved stigende vandstand’ til at se på risikoen ved at investere i lufthavnen, uden at det spillede ind i forhold til forsikringspræmien.

Den danske geolog og etnolog, seniorforsker Nils Finn Munch-Petersen fra Nordisk Institut for Asienstudier, siger, at Maldiverne taler med to tunger.

- Det, som Søren Pind og Lykke Friis så, da de besøgte Maldiverne, var ganske almindelige hav-erosioner, som de lige så godt kunne have set på Stevns Klint. Jeg opholdt mig på en ø 120 kilometer væk. Her syntes de lokale, at det var ubetaleligt morsomt, da jeg fortalte om de danske ministres besøg, for hos dem havde de fået ti meter ekstra strand.