- Vi startede med at sige, at vi egentlig havde vores trup på plads bortset fra, at vi manglede en angriber, og derfor blev vi enige om at bruge god tid på søgningen og se, hvilke muligheder der kunne opstå i løbet af transfervinduet.
- Vi har brugt rigtig meget tid på at sondere, og vi har tilladt os at være kritiske, og det er forklaringen på, at vi ikke har angriberen på plads endnu, siger Jesper Hansen, der erkender, at OB måske har været for kritiske.
- Det er klart, at nogle af de emner, som vi har haft i kikkerten, skriver kontrakter med andre klubber. Og der kan man så sige, at når vi har et Bashkim Kadrii-salg, der kommer ind lidt fra højre, så skulle vi måske have slået til tidligere med nogle af de kort, vi havde på hånden.
- En gang imellem skal man bare slå til, hvis man har muligheden for det, lyder det fra Jesper Hansen.
Fynboerne har tidligere været sat i forbindelse med angriberen Thomas Dalgaard, men han skrev i den forgangne uge under på en kontrakt med hollandske Heerenveen.
OB sikrede sig lørdag sæsonens første superliga-point, da det blev til 1-1 hjemme mod mestrene fra AaB.
