Nytårsaften bliver mere end et godt knald
DMI spår frostklar nattehimmel til nytårsraketterne på lørdag.
DMI spår frostklar nattehimmel til nytårsraketterne på lørdag.
Meteorologerne melder om ”raket-regn”!
- Det ser ud til, at det bliver en perfekt nytårsaften til fyrværkeri, oplyser Michael Christiansen, Meteorolog hos DMI.
Forklaringen er, at der nytårsaften vil være et mindre højtryk over Danmark, og det vil sikre svag vind og klart vejr, men også frost. DMI regner med, at temperaturen i nattetimerne vil ligge omkring 5 graders frost. I dagene op til nytår, er vejret til gengæld ikke raket-venligt, så danskerne har været heldige.
LÆS OGSÅ:
- I morgen vil der være overskyet, og solen vil være en sjælden gæst. Men i takt med at nytåret kommer tættere på, falder temperaturen med et par grader pr. dag og skydækket forsvinder langsomt, siger Michael Christiansen
Tirsdag vil aftentemperaturen være mellem 2 til 7 grader, mens den nytårsdag vil ligge på 0 til 3 grader. Luften i dagene op til nytår bliver mindre fugtig, og det får skyerne til at vige væk, ifølge Michael Christiansen. Han anbefaler de nytårsfejrende at tage handsker på Nytårsaften, samt ikke at køre med promille i blodet, da der er mulighed for glatte veje.
En varm jul
Vejret har gjort det lettere at blive varmet i familiens skød i år. Juleaften og juledagene, der har fulgt efter, har nemlig været særdeles varme ifht. årstiden.
- Vi har målt 11,3 grader i nat, og det er helt klart usædvanligt. Det kunne godt være en varmerekord for 2. juledag, men vi kan ikke vide det med sikkerhed, fordi vi for bare 50 år siden ikke lavede temperaturmålinger om natten, siger Jørn Thomsen, der oplyser, at 11,3 grader ikke er en vanvittig december-temperatur.
LÆS OGSÅ:
- Det er usædvanligt varme temperaturer, vi har målt i julenætterne, men de er ikke ekstreme. For eksempel var temperaturen på den varmeste december-dag, der nogensinde er målt, 14,5 grader. Det var i 1953, siger Jørn Thomsen.
Han oplyser at gennemsnitstemperaturen for hele december, ser ud til at blive omkring 5 grader. Der er ikke særligt i et større historisk perspektiv. Den højeste gennemsnitstemperatur målt i december var nemlig 7 grader, og det var i 2006. Den laveste middeltemperatur nogensinde var i 1981, hvor temperaturen lå på isnende – 4 grader. Den rekord var tæt på at blive slået sidste år, hvor gennemsnittet lå på -3,9.