Det var fødslen af et stort projekt, da den danske transportkæmpe DSV i 2013 åbnede portene til virksomhedens nye trafikcenter. Med over 100.000 kvadratmeter bygninger var der faktisk tale om det største af sin art i hele Nordeuropa. Og perspektiverne var store:
Allerede i første ombæring skabte trafikcenteret hundredvis af lokale arbejdspladser – og som om det var ikke var nok, valgte DSV tilmed at købe hele 600.000 kvadratmeter jord, så der var plads til yderligere udvidelser og dermed endnu flere arbejdspladser i fremtiden.
Der var bare ét problem: Den danske virksomheds nye trafikcenter blev ikke placeret i Danmark, skriver Berlingske.
Tværtimod blev det placeret i den svenske by Landskrona, som kunne juble over den største virksomhedstilflytning i byens historie.
DSV har tidligere sagt, at trafikcenteret lige så godt kunne have ligget i Danmark – hvis det da ikke havde været, fordi det ville have været mere end 20 mio. kr. dyrere at bygge det her i landet.
På baggrund af EU-regler har Danmark nemlig valgt at stille skrappere regler til brandsikkerhed, end tilfældet er i både Sverige og Tyskland. Og derfor er det dyrere at bygge her end i vore nabolande.
De danske brandkrav er ifølge regeringen et grelt eksempel på det, der med et meget lidt mundret udtryk kaldes »overimplementering« af EU-regler. Altså at Danmark, når vi skal oversætte EU-regler til dansk lov, går længere, end vi er forpligtet til med den konsekvens, at danske virksomheders konkurrenceevne forringes.
Det er eksempler som dette, regeringen nu vil tage et opgør med. Med det, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) betegner som intet mindre end et »nybrud« for hele den danske måde at håndtere EU-politik på, er regeringen nemlig klar med den endelige model for, hvordan den konkret har tænkt sig at bekæmpe overimplementering af EU-regler.
Målet med øvelsen er allerede inden år 2020 at have sparet danske virksomheder for over en milliard kroner i byrder, lyder meldingen fra ministeren.
Og de brandkrav, der for et par år siden var medvirkende til, at DSVs enorme trafikcenter endte i Sverige, er noget af det første, der står for skud.
»Formålet med det her nybrud er, at vi simpelthen må bringe vores EU-politik ind i et meget større politisk spor, end den har været før. Det skal ikke længere være sådan, at man kan sige, at noget er teknik og ikke politik,« siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.
Konkret skal et nyt, magtfuldt regeringsudvalg – Implementeringsudvalget <saxo:ch value="226 128 147"/> bestående af otte centrale ministre under Troels Lund Poulsens ledelse fremover allerede i de tidligste stadier overvåge ny EU-lovgivning, der kan tænkes at få væsentlige konsekvenser for dansk erhvervsliv. Formålet er hurtigt at kunne reagere politisk for at varetage dansk erhvervslivs interesser.
Derudover skal alle ministerier for fremtiden forelægge det for udvalget, hvis de har tænkt sig at overimplementere et EU-direktiv, samt begrunde hvorfor.
Udvalget mødes som udgangspunkt en gang om måneden, får sit eget sekretariat i Erhvervs- og Vækstministeriet og skal løbende afrapportere til statsministeren. Derudover oprettes et særligt, forberedende udvalg bestående af otte departementschefer.
Med andre ord vil regeringen opbygge et helt nyt og parallelt system til den nuværende beslutningsprocedure i forbindelse med EU-regler op.
»Det nuværende system, der primært består af embedsmænd, har sin charme. Men problemet har været, at vi har været for dårlige til at få bragt EU-sager ind til det politiske bord, så man kan lave en overordnet, politisk afvejning af forskellige hensyn. Vi kommer simpelthen for sent ind,« siger Troels Lund.
Regeringen vil også oprette et såkaldt »implementeringsråd« bestående af repræsentanter for eksempelvis erhvervsliv, den finansielle sektor, lønmodtagere og forbrugere.
»Det er vigtigt, at vi også bringer det omgivende samfund med ind i den her opgave, så de kan advare os, hvis de får øje på EU-initiativer, der kan skade danske interesser,« siger Troels Lund Poulsen.
Erhvervsministeren peger på, at der gennem årene har været en tendens til, at de enkelte ministerier så for snævert på problemstillinger. Kommer der eksempelvis et nyt forslag, som har gode miljøeffekter, tænker Miljøministeriet måske ikke så meget over, hvad det har af afledte konsekvenser for erhvervslivet.
»Og dér skal vi være bedre til at komme op i helikopteren og vurdere det samlede, danske samfunds interesser,« siger han.
Den melding vækker jubel i Landbrug og Fødevarer, hvor administrerende direktør Karen Hækkerup vurderer, at overimplementering har kostet danske landmænd milliarder af kroner gennem årene – eksempelvis i forbindelse med skrappe miljøkrav.
»Det er godt, at vi er ambitiøse i Danmark. Men hvis vi altid skal være langt foran alle andre lande, så kommer vi ikke uden om, at vi taber konkurrenceevne, arbejdspladser og dermed velfærd,« siger hun til Berlingske.
Samme melding kommer fra Dansk Erhvervs EU-chef, Kasper Ernest, som nævner en række eksempler på, at overimplementering har haft konsekvenser for dansk erhvervsliv.
Eksempelvis har det pålagt danske virksomheder ekstrabyrder på 600 millioner kroner i forhold til virksomheder i nabolandene, at Danmark har overimplementeret et EU-direktiv om støvgrænser ved gulvafslibning.
»I Danmark ender vi tit med at stille nogle uhensigtsmæssige krav til virksomhederne, selv om mange af tingene overhovedet ikke øger forbrugerbeskyttelsen, sikkerheden eller noget andet. Så ender man med noget dyr, bureaukratisk lovgivning, som ikke giver nogen effekt. Og dér gør det virkeligt ondt på os,« siger Kasper Ernest.
I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Ella Maria Bisschop-Larsen til gengæld meget skeptisk over for regeringens tiltag imod overimplementering. Hun frygter, at den tunge vægt, som regeringen vil lægge på hensynet til erhvervslivets interesser i eksempelvis miljøspørgsmål, vil kaste årtiers kamp for bedre miljø på gulvet. »For man følger jo ikke opgaven til ende,« som hun siger.
»Regeringen er også ekstremt kortsigtet. For ved at give mulighed for at forurene mere på kort sigt for at opnå en konkurrencefordel udskyder man jo bare den regning, der skal betales før eller siden. Man påfører sig en selvforskyldt plage,« tilføjer Bisschop-Larsen.
Samme melding lyder fra den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard.
»Det er udtryk for en oldnordisk tankegang. Danmark har skabt titusindvis af arbejdspladser på at være foran EU på det grønne område. Det, at man nu lægger op til, at vi skal være gennemsnitlig leverpostej, vil betyde, at vi mister en global førerposition,« siger han.