Pumpekoncernen Grundfos åbnede i dag sit syvende værksted for ansatte med nedsat arbejdsevne. Det skete som led i koncernens målsætning om, at tre pct. at arbejdspladserne skal være forbeholdt medarbejdere med nedsat arbejdsevne.

Med åbningen af det nye værksted er antallet af de særlige Grundfos-arbejdspladser oppe på 112. Værkstedet er placeret ved Grundfos' fabrik i Hvam i Aalestrup Kommune, og medarbejderne skal udføre lettere montage, pakkeopgaver og letteree produktionsarbejde. Medarbejderne er dels ansat i fleksjob eller skånejob dels i individuelle fleksjob uden offentlige løntilskud.

Grundfos' fleksværksteder vil i fremtiden åbne sig mere mod den ordinære produktion, og planen er, at de erhvervshæmmede skal være en del af den ordinære produktion på Grundfos. Det første fleksværksted på Grundfos blev åbnet i 1968.

/ritzau/