Nyt stort navn spiller på Roskilde Festival
Roskilde Festival tilføjer endnu en musikalsk kæmpe til sommerens program.
Roskilde Festival tilføjer endnu en musikalsk kæmpe til sommerens program.
Der har den seneste tid været en del snak om The Cure på Roskilde Festival 2012. En lang række offentliggjorte festivalkoncerter har bakket op om rykket. Og det talte sandt: Roskilde Festival har booket det legendariske band The Cure til sommerens festival, som i forvejen har Bon Iver, Björk og Bruce Springsteen på programmet. The Cure inkarnerer om nogen den mere sortmalede, britiske rock. Det melankolske band er et af de helt store navne. Cure spillede sidst på Roskilde Festival i 2001, men i 2008 i Forum i København, hvor de gav den maksimalt gas i over tre timer med tre ekstra sæt ekstranumre.
Bandet har udgivet en perlerække af albums, såsom "Pornography" og "Disintegration", som kan siges at have sikret dem en plads i rockens historiebøger.
The Cure har eksisteret i over 30 år, og Robert Smith har rundet de 50 år, men skulle fortsat være i topform med smadret læbestift og make-up og med ligeså stor fascination for nye generationer af melankolske teenagere med hang til sort tøj, fed eyeliner og en solid dosis weltschmerz.