Udgiveren af uge-bladet Se og Hør får ikke sit ønske om opsættende virkning opfyldt

Medievirksomheden Aller Media, der udgiver Se og Hør, har lidt endnu et nederlag i den verserende sag om politiets adgang til og brug af det materiale, som det har beslaglagt i forbindelse med efterforskningen af Se og Hør-sagen. Ønsket om opsættende virkning af Østre Landsrets kendelse fra i fredags er afvist, oplyser Aller Medias advokat.

- Så politiet kan gå i gang med det, som kendelsen giver politiet ret til. Det synes vi er ærgerligt, siger advokat Hans Jakob Folker.

Fredag afsagde Østre Landsret en kendelse, der fastslog, at politiets ransagning af bladgiganten var i orden, men at politiet ikke frit må søge i materialet, som ordensmagten havde ønsket. Kendelsen stadfæster dermed delvis kendelsen fra byretten, men det beslaglagte materiale skal gennemgås af retten, således at navne på kildebeskyttede personer bliver frasorteret, inden politiet går om bord i det.

Alligevel giver kendelsen fra Østre Landsret politiet mulighed for at jage andre kilder end kreditkortkilden, der i flere år fodrede bladets journalister med fortrolige kreditkortoplysninger.

Ingen beviser

Som BT tidligere har fortalt, har politiet ingen beviser for, at andre kilder har begået ulovligheder, men på baggrund af en afhøring af tidl. chefredaktør Henrik Qvortrup, der har fortalt politiet, at bladet under hans ledelse havde kilder ved bl.a. hoffet, kan de kilder - uden politiet har stærkere mistanke om, at der er foregået noget kriminelt - jages frit af politiet.

Aller Media er desuden utilfreds med, at ’retten tillader, at politiet kopierer alt vores materiale ind i politiets systemer’.

- Sådan mener vi ikke, at kildebeskyttet materiale skal behandles første gang, sagde advokat for Aller Media Hans Jakob Folker til BT, efter kendelsen blev offentliggjort.

Kildebeskyttelse

Aller Media har med henvisning til kildebeskyttelsen modsat sig at give politiet adgang til alt materiale i koncernen, men vil gerne samarbejde med politiet om opklaringen af sagen om Se og Hørs kreditkortkilde, oplyser Hans Jakob Folker. Han henholder sig til, at journalister og medievirksomheder har ret til at beskytte de kilder, der leverer oplysninger til blade og aviser - også til et ugeblad. Og allerede fredag meddelte Hans Jakob Folker, at Aller Media ville forsøge at komme i Højesteret - og at man havde indgivet en begæring herom til procesbevillingsnævnet, der træffer afgørelsen.

For Højesteret?

I den forbindelse bad Aller Media om såkaldt opsættende virkning i forhold til den afsagte landsretskendelse, så politiet ikke måtte gå i gang med at kigge på materialet, før det er afgjort, om sagen skal for Højesteret. Men i går afviste Østre Landsret det ønske:

- Det har landsretten sagt, at det skal man ikke vente på, siger Hans Jakob Folker.

Så hvis procesbevillingsnævnet giver jer mulighed for at komme i Højesteret, der eventuelt kommer frem til et andet resultat end byretten og landsretten, så kan politiet være godt igennem det materiale, som Højesteret eventuelt ikke mener, at politiet må bruge?

- Ja, det kan man i princippet sige. Situationen er den, at landsretten ikke vil tillægge det opsættende virkning, at vi har indgivet en ansøgning til procesbevillingsnævnet, siger Hans Jakob Folker.