Bulgarien er natten til tirsdag blevet ramt af et jordskælv, som måler 5,6 på Richterskalaen.

Skælvet havde sit epicenter blot 24 kilometer fra hovedstaden Sofia, og rystelserne fik indbyggerne i byen til at strømme ud på gader og stræder midt om natten, oplyser det lokale hjemmeværn ifølge Reuters.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, Det var meget stærkt og skræmmende, siger indbyggeren Ivanka Georgieva, der bor på 8. sal i et lejlighedskompleks.

Jordskælvet fik bygninger til at ryste og vinduer til at klirre, men der er ingen meldinger om menneskelig eller materiel skade, siger embedsmanden Nikolay Nikolov til Bulgariens nationale radiostation.

Rystelserne kunne mærkes på tværs af hele den sydvestlige del af landet.

Det lille land ved Sortehavets kyst ligger i den jordskælvsramte Balkanregion. Jordskælvet kommer blot to døgn efter, at et italiensk skælv kostede syv personer livet.

BNB