Nyt garn skal sikre marsvin
Nyt garn skal sikre marsvin
Nyt garn skal sikre marsvin
Hjemlige fiskere skal afprøve en ny type garn for at undersøge, om man kan undgå de 7000 marsvin, der årligt anslås at lide druknedøden i danske fiskeres net. Garnet reflekterer marsvinenes lyde og får dem til at svømme uden om.
Fra foråret indfører Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri restriktioner på torskefiskeriet i dansk kontrollerede dele af Nordsøen. Hermed bliver der påbud om at montere "pingere" - akustiske alarmer - på fiskenettene.
Der har været skarp kritik af den hjemlige indsats med at nedbringe antallet af druknede marsvin. Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser biolog Bo Håkansson frem til at følge forsøgene.
Marsvinet skønnes ikke at være akut truet, men bifangsten anses alligevel for et betydeligt problem, da bestanden ifølge DN fortsat daler med mellem to og fire pct. om året.
/ritzau/