NIGERIA: Myndighederne i Nigeria står over for deres andet ebola-tilfælde i landets største by, Lagos, skriver Reuters.
Den smittede er en af de læger, der behandlede landets første ebola-tilfælde, en mand fra Liberia, der kollapsede, netop som han var ankommet til lufthavnen i Lagos.
Manden døde efter kort tid i forrige uge, og efter hans død blev det konstateret, at han var smittet med den dødelige virus.
Lagos er den største by i Nigeria med anslået 10,4 millioner indbyggere, og skønt landet på papiret er rigt, er rigdommen ulige fordelt og landets sundhedssystem dårligt udbygget og ikke gearet til et større udbrud af den dødelige virus.
BNB
Del: