I stedet for at begynde at importere højt uddannet udenlandsk arbejdskraft skal Danmark hellere sørge for bedre uddannelse af de indvandrere, der i forvejen bor i landet, når det gælder om at dække behovet for mere kvalificeret arbejdskraft i den danske IT-sektor.

Det sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i dag på EU-topmødet i Lissabon, hvor EUs stats- og regeringschefer prøver at lægge en strategi for fuld beskæftigelse, social integration, reformer, uddannelse og opkobling til e-økonomien, så de europæiske lande kan indhente den fremadstormende amerikanske økonomi og blive verdens mest konkurrencedygtige område om 10 år.

/ritzau/