Der er langt mellem de klokkeklare succeser, hvis man kigger på FC Københavns nyindkøb gennem det sidste år. Det vurderer fodboldekspert Morten Bruun og BT’s sportschef, Morten Crone Sejersbøl.
Senest tilkommende profil til FCK er den græsk-portugisiske midtbanekriger Carlos Zeca, som er udset til at være manden, der skyder de forsvarende danske mestre tilbage på sporet efter en forsømt sommer, som har budt på skader til nøglespillere, en skuffende exit fra Champions League og kun ni point i Superligaen efter syv kampe.
Den 28-årige græske landsholdsspiller blev annonceret mandag som det tredje nyindkøb i FCK siden Qarabag FK ekspederede klubben ud af Champions League onsdag aften i sidste uge.
»Han er en hårdtarbejdende, aggressiv og løbestærk spiller, som er stærk til at erobre bolde og til at lede sine holdkammerater. Han er den bedste 6’er, der har været i den græske liga....
Der er langt mellem de klokkeklare succeser, hvis man kigger på FC Københavns nyindkøb gennem det sidste år. Det vurderer fodboldekspert Morten Bruun og BT’s sportschef, Morten Crone Sejersbøl.
Senest tilkommende profil til FCK er den græsk-portugisiske midtbanekriger Carlos Zeca, som er udset til at være manden, der skyder de forsvarende danske mestre tilbage på sporet efter en forsømt sommer, som har budt på skader til nøglespillere, en skuffende exit fra Champions League og kun ni point i Superligaen efter syv kampe.
Den 28-årige græske landsholdsspiller blev annonceret mandag som det tredje nyindkøb i FCK siden Qarabag FK ekspederede klubben ud af Champions League onsdag aften i sidste uge.
Zeca er hentet i den græske storklub Panathinaikos, hvor han har spillet i de seneste seks sæsoner. Han stammer fra Portugal og har både græsk og portugisisk statsborgerskab.
Prisen, som FCK betaler, er ifølge BT Sportens oplysninger 1,5 millioner euro plus bonusser. Det svarer til lidt mere end 11 millioner kroner.
Carlos Zeca, som er anfører i Panathinaikos, beskrives som en stærk ledertype med sine forcer i den defensive del af midtbane-arbejdet.
»Han er en hårdtarbejdende, aggressiv og løbestærk spiller, som er stærk til at erobre bolde og til at lede sine holdkammerater. Han er den bedste 6’er, der har været i den græske liga i 15 år, og er blevet fast mand på landsholdet, men hans styrke er ikke i det offensive og kreative spil,« siger sportsjournalist Nico Athanasiou, som dækker Panathinaikos tæt for den store græske netavis Gazzetta.
Carlos Zeca-handlen fuldender en weekend med heftig aktivitet på transferfronten i FC København. Lørdag annoncerede de danske mestre købene af forsvarsspiller Denis Vavros samt Martin Pusic, der er hentet i FC Midtjylland som vikar for skadede førsteangriber Federico Santander.
Zeca er dermed det 13. nyindkøb, FCK-træner Ståle Solbakken har foretaget siden sidste sommer. I den tid er en række profiler forsvundet fra holdet såsom Andreas Cornelius, Thomas Delaney og Mathias ’Zanka’ Jørgensen.
Deres afløsere har, ifølge fodboldekspert Morten Bruun fra Eurosport og BT’s sportschef, Morten Crone Sejersbøl, dog haft svært ved at slå til.
Det viser en vurdering, de to fodboldeksperter har foretaget af Solbakkens nyindkøb gennem det seneste år.
Se herunder hvor mange bolde Crone og Bruun tildeler de mange 'nye' FCK'ere, der er kommet til klubben siden sidste sommer:
Sommeren 2016
NICOLAI BOILESEN
Pris: Gratis
Kampe: 24 (0 mål)
Morten Crones vurdering
»Stadig langt fra sit forventede topniveau, men er af nød blevet brugt i centerforsvaret. Godkendt, men med god plads til forbedringer.«
Morten Bruuns vurdering
»Det har været en fortumlet tid, og han har ikke taget skridtet til at blive en bærende spiller. Man skal huske, at han kom fra en lang periode uden kamptræning, og at han har spillet på flere forskellige pladser.«
JORES OKORE
Pris: Gratis
Kampe: 7 (0 mål)
Morten Crones vurdering
»Blev købt som et fremtidigt førstevalg i forsvaret, men var meget langt fra sin form og spillede skidt. Blev hurtigt utilfreds og skiftede, inden han havde ramt noget som helst.«
Morten Bruuns vurdering
»Han har været helt ude af stand til at spille sig ind som afløser for 'Zanka', som han var købt ind til. Har haft store problemer, og var bare ikke god nok til FCK.«
RASMUS FALK
Pris: Gratis
Kampe: 28 (8 mål)
Morten Crones vurdering
»Gjorde en forskel fra allerførste dag. Udfyldte rollen som kreativ joker, arbejdede hårdt og blev tit kampafgørende. Desværre kom en skade i vejen.«
Morten Bruuns vurdering
»Han var flyvende i perioder. Det var bare vildt uheldigt, at han dagen efter sin bedste kamp for FCK blev skadet. Han har været savnet, og han kommer til løfte holdet.«
JAN GREGUS
Pris: 8 millioner kroner
Kampe: 52 (5 mål)
Morten Crones vurdering
»Frygtelig start i FCK med udvisninger og total mangel på tempo og timing. Har spillet sig op og ligner en spiller, der er ved at have fundet sine ben. Men nogen Delaney er han ikke.«
Morten Bruuns vurdering
»De der tossede røde kort tæller ned. Han magtede ikke at udfylde tomrummet fra Delaney. Det tæller også ned. Men han har spillet sig op hen over sommeren, hvor han har været bedre end Kvist.«
ANDRIJA PAVLOVIC
Pris: 19 millioner kroner
Kampe: 62 (17 mål)
Morten Crones vurdering
»Enkelte højdepunkter, når han har fået chancen fra start, men optrækket har været for langt, og de rigtigt gode kampe har været for få. Vi ser alt for sjældent hans topniveau.«
Morten Bruuns vurdering
»Han har nogle kvaliteter, men holder sig nogle gevaldige scoringspauser. Han har ikke kunne holde det, han ’lovede’ i starten. Men jeg tror stadig på ham.«
Vinter 2016/2017
NICOLAJ THOMSEN
Pris: Fem millioner kroner
Kampe: 8 kampe (0 mål)
Morten Crones vurdering
»Er slet ikke kommet ind i det spil, der gjorde ham til en af de bedste i AaB’s mesterskabssæson. Skader har ødelagt rigtig meget, ja, men jeg savner se ham melde sig ind på holdet og tage initiativ. Vi ved jo, hvad han kan.«
Morten Bruuns vurdering
»Jeg er chokeret over, at se, at han sad ude hele kampen mod FCN, hvor der var mange skader, og man skriger efter kreativitet. Han har ikke vist noget som helst. Han skal åbenbart have et langt tilløb.«
UROS MATIC
Pris: 19 millioner kroner
Kampe: 28 (2 mål)
Morten Crones vurdering
»Begyndte ok og gav løfter om et vist potentiale, men virker helt væk lige nu. Ligner en ligegyldig boldflytter, der er bange for at prøve det overraskende.«
Morten Bruuns vurdering
»Jeg er rystet over hans lave niveau her efter sommerferien. Jeg ved ikke, hvad der er sket for ham. Han startede ellers godt, men han var nok også bedre castet til de hårde europæiske kampe.«
Sommer 2017
MICHAEL LÜFTNER
Pris: 11 millioner kroner
Kampe: 13 (0 mål)
Morten Crones vurdering
»Det er meget tidligt at bedømme de nyeste spillere, men Lüftner har dog spillet 13 kampe uden på noget tidspunkt at være god. Usikker med bolden, placerer sig skidt, træffer dårlige beslutninger.«
Morten Bruuns vurdering
»Han virker panisk med bolden, og ikke overbevisende defensivt. Men han er blevet kastet ind i noget, der ikke fungerer. For det har nok aldrig været sværere at komme til FCK end denne sommer.«
PIEROS SOTIRIOU
Pris: 19 millioner kroner
Kampe: 13 (3 mål)
Morten Crones vurdering
»Han er ikke ligefrem braget igennem, efter han kom til, men han har dog scoret tre mål og vist, at han er god med bolden. Der skal mere til, hvis han skal blive en succes, men tiden bør arbejde for ham.«
Morten Bruuns vurdering
»Det viser klasse, at han tog straffesparket mod Vardar og scorede. Men derudover har han scoret og fyldt for lidt. Man havde håbet på mere efter de mange mål, han lavede på Cypern.«
PIERRE BENGTSSON
Pris: 8-10 millioner kroner
Kampe: 13 (0 mål)
Morten Crones vurdering
»Mangler lidt tempo i forhold til sit første ophold i klubben, men har et stabilt bundniveau, slår nogle fine indlæg og er stadig en af de bedste på dødbolde.«
Morten Bruuns vurdering
»I det store hele har han udfyldt sin rolle, men han er bare ikke lige så god som Ludwig Augustinsson. Han har været relativt stabil. Er ikke helt på det niveau, han havde, da han blev solgt fra FCK.«
Uden for bedømmelse, da de endnu ikke har spillet en kamp for FCK:
Denis Vavros
Martin Pusic
Carlos Zeca
