En ny kampagne skal gøres danskerne dus med en ny type vej, der har forvirret bilisterne over, hvordan man egentligt skal køre på den.
'2-minus-1-vejene'. Det er navnet på den nye type vej, der pludselig snævrer sig ind til én kørebane, hvor du skal trække ud på midten af vejen. Ikke til højre, som du lærte, da du tog kørekort.
Den nye type vej er blevet udbredt de senere år, fordi den giver plads til cyklister og fodgængere inden for den eksisterende vejbredde.
Man sparer derved udgifter til at etablere separat cykelsti og fortov.
Problemet er bare, at den har forvirret mange bilister.
Det gør Vejdirektoratet nu noget ved med en video, der skal lære danskerne at navigere på den nye vejtype.
»De sidste par år har vi set, at der er anlagt flere og flere af den her type veje. Men vi støder tit på, at folk er lidt forundret over, hvordan man skal navigere på den vejtype. Fordi den trafiksikkerhedsmæssigt fungerer så godt, som den gør, så har vi kastet os over at informere om, hvordan den fungerer, og hvordan man skal køre på den,« siger leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet, Marianne Foldberg Steffensen, til BNB.
Du kan se videoen, der viser dig, hvordan du skal køre på '2-minus-1-vejene' øverst i artiklen.

