Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og andre kulturinstitutioner er ofte lukket land for dårligt stillede nydanskere. Nye tal fra Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelse viser, at danske museer i udpræget grad tiltrækker samfundets mest privilegerede. Det skriver Kristeligt Dagblad.

68 procent af de besøgende på landets museer har en videregående uddannelse, selv om den gruppe kun udgør en fjerdedel af befolkningen, og den typiske museumsbruger er en kvindelig akademiker på 52 år fra hovedstaden.

Men i København har 30 frivillige fra Kulturguiderne, som kommunen står bag, succes med at introducere nydanske børn og deres forældre til byens kulturliv. De seneste to år har 656 børn og unge og 115 voksne besøgt kunst og kultur med Kulturguiderne, og derudover har projektet sørget for nye kulturelle tilbud i nærområdet til omkring 10.000 børn og unge og et par hundrede voksne.

- Vi henvender os til unge og deres familier, som ikke har adgang til kunst og kultur på samme måde som andre. Det kan være, fordi de ikke har råd til at komme i teatret og biografen, men det kan også være, fordi de har svært ved at finde ud af, hvordan de kommer rundt i byen. Vi møder ofte borgere, der sjældent bevæger sig uden for lokalområdet, siger projektleder af Kulturguiderne, Thomas Henriksen.

De frivillige kulturguider gør meget ud af at introducere oplevelsen af billedkunst, historie og teater. Hilde Østergaard, der leder Undervisning og Skoletjeneste i Kunsthallen Nikolaj i København, fortæller, at en række museer i øjeblikket styrker indsatsen for at få en bredere del af befolkningen i tale - herunder også indvandrere.

- Brugerundersøgelser viser, at der er et stort behov for at åbne museerne for andre grupper end de veluddannede. Vi skeler ikke så meget til hudfarve og etnisk baggrund, men forsøger generelt at lave udstillinger, der appellerer til forskellige sociale lag og aldersgrupper, siger Hilde Østergaard og henviser til, at museet netop har afsluttet et stort projekt, hvor kunstnere mødtes med lokale unge i de tre københavnske bydele Vesterbro, Amager og Nørrebro.

Også Københavns Museum prøver at få fat i nye besøgende. For nylig åbnede museet en udstilling om Sydhavnen baseret på en gruppe unges fotografier af deres egen bydel. Og i forbindelse med den åbne arkæologiske udgravning på Trianglen i maj i år fik museet 2000 københavnere i alle aldre til at fortælle om livet som københavner.

- I de senere år har vi ændret profil, og vores udstillinger er også blevet mere personbårne, siger lederen af Skoletjenesten på Københavns Museum, Sidsel Risted Staun, til Kristeligt Dagblad.

På Østjyllands største kunstmuseum, Aros, oplyser formidlingsinspektør Birgit Pedersen, at museet i samarbejde med organisationer som Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp jævnligt arrangerer besøg for flygtninge og indvandrere.

- Som kulturinstitution har vi en forpligtelse til at få fat i andre end de traditionelle museumsgæster. Vi har for eksempel haft særlige omvisninger for mødre med indvandrerbaggrund og deres børn. Det er som regel gode arrangementer, men nogle gange kan vi støde på gæster, der ikke helt forstår, hvad det vil sige at besøge et museum, siger hun.

BNB