Mælk eller ikke mælk? Forskningen i sammenhængen mellem kræft og mælkeforbrug er ikke entydig - forskningen peger i flere retninger.
Blandt forskerne er der en formodning om, at man ved at drikke meget mælk øger niveauet af især en såkaldt vækstfaktor i blodet, kaldet IGF-1, og andre vækstfaktorer.
2.118 danske kvinder i alderen 35-79 år indgår i den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Undersøgelsen publiceres i det ansete internationale videnskabstidsskrift Acta Oncologica.
Selvom undersøgelsen peger på en øget risiko, så har de danske forskere ikke nogen helt sikker forklaring på den øgede kræftrisiko.
Med BT PLUS får du:
- Det ved forskerne om mælk og kræft
Kvinder, som drikker mere end en halv liter mælk eller andre mælkeprodukter dagligt, ligefrem fordobler deres risiko for at få kræft i æggestokkene – sammenlignet med kvinder, der aldrig åbner en mælkekarton eller kun drikker meget lidt mælk. En halv liter svarer til to glas mælk.
2.118 danske kvinder i alderen 35-79 år indgår i den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Undersøgelsen publiceres i det ansete internationale videnskabstidsskrift Acta Oncologica.
Årsag ukendt
Selvom undersøgelsen peger på en øget risiko, så har de danske forskere ikke nogen helt sikker forklaring på den øgede kræftrisiko.
- Vores undersøgelser viser, at indholdet af mælkesukker – laktose – er vigtigt, mens der ikke er nogen sammenhæng mellem indtaget af kalk og risikoen for æggestokkræft, siger forskeren Mette Tuxen Faber til foreningens nyhedsbrev.
Drikker mere mager mælk
- Noget af det, som forskerne stadig er uenige om, er, om det har betydning, hvilken type af mælk kvinder drikker. Resultaterne af vores undersøgelse stammer fra data fra slutningen af 1990erne, og på det tidspunk var de mere fedtfattige mælketyper ikke så udbredte. F.eks. fandtes minimælk ikke dengang, så der er sandsynligt, at kvinderne har drukket mere fed mælk såsom sødmælk. Det kunne være interessant at undersøge, om det måske har en betydning, siger forskeren, der er i gang med en ph.d.-afhandling.
Selv om mælk er en risikofaktor i forhold til den frygtede sygdom æggestokkræft, understreger forskerne, at andre vigtige faktorer spiller en rolle. Forskning har påvist, at æggestokkræft til dels kan være arvelig. Hormonbehandling i klimakteriet har også vist sig at øge risikoen. Omvendt nedsættes kræftrisikoen af fødsler og brug af p-piller, dokumenterer flere undersøgelser.
Mælk er sundt
Den nye undersøgelse får i første omgang ikke kræftforskere til at bede kvinder om helt at kvitte indkøb af mælk og mælkeprodukter. Alt i alt mener de stadig, at mælk er en sund drik.
- Kalkindholdet i mælk er gavnligt mod knogleskørhed, og det er stadig langt sundere at drikke mælk end f.eks. saft eller andre sukkerfyldte drikke. Selv kvinder, der på grund af deres genetik har forøget risiko for at udvikle æggestokkræft, vil vi ikke på det nuværende grundlag anbefale helt at stoppe med at drikke mælk, siger Mette Tuxen Faber.
Flere andre undersøgelser peger på, at mælk indeholder kræftfremkaldende hormoner. Disse væksthormoner kan ifølge flere studier fremme udviklingen af både brystkræft og prostatakræft. Nyere undersøgelser peger også på, at for meget mælk kan give svage knogler. Det bekræftes bl.a. af en såkaldt metaanalyse bragt i det ansete lægetidsskrift British Medical Journal.
En stor amerikansk undersøgelse har vist, at kvinder, der drikker meget mælk, har 45 procent større risiko for at få brud på hoften, end kvinder, der kun sjældent drikker mælk.