Det skal være lettere at finde demente, der har forvildet sig væk hjemmefra. Derfor skal flere demenssyge have GPS, så de er til at finde igen, mener Alzheimerforeningen.

Det vil den nye sundhedsminsiter Sophie Løhde (V) arbejde for. Hun er optaget af at skabe tryghed for de demensramte. Hvert år bliver 1.000 demente eftersøgt, og det er blandt andet også patienter på landets sygehuse.

I 2010 blev lovgivningen om brugen af GPSer lempet på landets plejehjem, men det halter stadig bagefter på sygehusene, hvor det ikke er tilladt at give demente sporingsudstyr på kroppen.

»Jeg tilsigter at fremsætte et lovforslag om anvendelse af GPS på ældre demente på sygehusene landet over. Det handler først og fremmest om at skabe tryghed – både for den demensramte, de pårørende og sygehuspersonalet,« skriver Sophie Løhde i en mail til BT.

Halvdelen bliver væk

Ifølge Videnscenter for Demens bliver halvdelen af personer med demens før eller siden midlertidigt væk. I de fleste tilfælde ender det lykkeligt, men cirka 15 demente dør årligt, efter de er gået hjemmefra.

BT fortæller i dag om en dement kvinde, der i 2014 gik hjemmefra, men aldrig kom hjem igen. Ifølge Alzheimerforeningen er det et voldsomt problem, og de opfordrer derfor til at bruge GPSer - både på sygehuse og hos hjemmeboende. Det giver pårørende og kommuner et bedre udgangspunkt, hvis den demente forvilder sig væk hjemmefra.

Ane Eckermann, demensfaglig projektkoordinator i Alzheimerforeningen, mener, det er fornuftigt at tilbyde en GPS tidligt i demensforløbet. For jo tidligere man får et tæt forhold til et teknologisk hjælpemiddel, desto lettere bliver det at håndtere og genkende, som sygdommen skrider frem.

»Vi taler tit med pårørende, som spørger, hvornår de kan tillade sig at sige fra over for den demente, hvis de f.eks. vil gå en tur. Nogle går måske en lidt større omvej, fordi de ikke helt kan finde ud, hvor de er, mens andre er i stand til at ringe, så man kan man hjælpe dem hjem. Men det skaber en urolig situation for de pårørende ikke at vide, hvor den demente er,« siger hun og understreger, at en GPS er et værdifuldt redskab, som kan øge sikkerheden og trygheden for de demente.

LÆS OGSÅ:

Rammer også pårørende

Men GPSerne kan ikke stå alene, og de kan ikke erstatte den omsorg og pleje, de demente har brug for. Det er ikke et teknologisk mirakel. Godt nok er det smart, men hvis det skal virke, skal den demente altid have GPSen med sig - og den skal være ladet op.

I 2010 blev der lavet en såkaldt ’National handlingsplan for demensindsatsen’, men pengene var kun afsat til perioden 2011-2014.

»Demens rammer jo ikke kun den person, der får sygdommen, men alle de mennesker, der er omkring den demensramte. At være pårørende til en demensramt er en enorm stor udfordring. Så jeg tror, det er vigtigt, at vi får anbefalingerne fra 2010 kigget igennem, så vi kan få målrettet indsatsen til virkeligheden i dag,« skriver Sophie Løhde i sin mail til BT.

Demenssygdomme er den femtehyppigste dødsårsag blandt danskerne, og antallet af dødsfald er steget med 40 pct. i perioden 2000-2013. I skrivende stund har cirka 90.000 danskere diagnosen demens, og antallet vil blive fordoblet frem til 2040.

Sådan er reglerne

Kommuner: GPS’er falder ind under magtanvendelse i Servicelovens. Hvis en dement ikke modsætter sig det, kan kommuner bruge dem på plejehjem og til hjemmeboende. Modsætter vedkommende sig det, bestemmer kommunalbestyrelsen, om der må bruges en GPS. Beslutningen tages ud fra, om den demente er til fare for sig selv - f.eks. ved ikke at kunne finde hjem. Visse plejehjem har også mulighed or at lave et elektronisk hegn, som kan sende besked til plejepersonalet, hvis den demente kommer mere end 100 meter væk fra plejehjemmet.

Hospitaler: Her gælder Sundhedsloven og ikke Serviceloven. Derfor er det ulovligt at udstyre borgere med en GPS, hvis de modsætter sig det eller ikke kan give samtykke. Det er en indgriben i den grundlovssikrede selvbestemmelsesret. På trods af, at de er til fare for sig selv.
Hvidovre Hospital har tidligere ansøgt om tilladelse, efter at en dement patient forsvandt fra hospitalet og blev fundet død. Det fik de afslag på, fordi ‘sundhedslovgivningen er baseret på princippet om frivillighed’, svarede Sundhedsministeriet.

Privatpersoner: Hvis hjemmeboende kan give et habilt samtykke, er det uden for lovens rammer. Spørger ægtefællen, om det er okay og får ja, er det frivilligt, og så kan alle i princippet få en GPS. I nogle kommuner er det et hjælpemiddel, som man kan ansøge om, og så betaler kommunen, fordi det er et udlån. Eneste egenbetaling er måske et abonnement til teleselskabet. I andre kommuner er det hele betalt, mens nogle kommuner intet betaler eller stiller til rådighed.

Kilde: Tove Buk, uddannelseskonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens