Resultatet af weekendens præsidentvalg i Serbien, har skabt spænding om landets kurs over for EU.

Vinderen, Tomislav Nikolic, slog uventet den nuværende præsident Boris Tadic, der har siddet på posten siden 2004.

I den periode har Tomislav Nikolic og Serbien gradvist nærmet sig EU, ikke mindst takket være udleveringen af krigsforbrydere fra Balkankrigene i 1990erne til straffedomstolen i Haag.

Med Boris Tadic i spidsen er Serbien blevet EU-kandidat, men i EUs korridorer frygtes det nu, at den nyvalgte nationalist Tomislav Nikolic vil stille sig mere skeptisk an og måske føre spørgsmålet om Kosovos selvstændighed ind i forhandlingerne om medlemsskabet.

Yderligere mødes Boris Tadic af skepsis på grund af sin fortid som minister under Slobodan Milosevic og sin tidligere tilknytning til et ultranationalistisk parti.

Både EU kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, og præsidenten for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, siger i en fælles erklæring, at det vil kræve »en høj grad af statmandsskab« at tackle de problemer, der ligger forude. Men erklæringen nagler også Nikolic fast på sine løfter:

»Det serbiske EU-perspektiv er meget konkret, og derfor håber vi, at det bliver muligt at stole på præsident Nikolics personlige engagement for at nå målet,« siger de to EU-ledere.

Den danske Balkan-ekspert og mangeårige iagttager af serbisk politik, lektor Karsten Fledelius fra Københavns Universitet, vurderer, at det efter valget er temmelig umuligt at sige, hvor Serbien bevæger sig hen i forhold til EU. Men han opfordrer EU til at slå koldt mand i blodet:

- Tomislav Nikolic har ikke taget afstand fra EU. Tværtimod har han lagt vægt på at han i EU-spørgsmålet ikke adskilte sig fra Boris Tadic. Desuden har han en regering, som efter parlamentsvalget 6. maj er domineret af Boris Tadic, og som han skal tage hensyn til som præsident. Politisk set er der derfor ikke ændret så forfærdeligt meget. Centrum-højre har vundet en snæver sejr over centrum-venstre, hvor Tadic har bevæget sig til højre og Nikolic ind mod midten, siger Karsten Fledelius.

Samtidig minder han om, at EU står i sin værste krise nogensinde og efter hans opfattelse ikke har råd til at vrage Serbien.

- Fra EUs side kan man ikke tillade sig at være negativ så længe, han ikke foretager sig nogen negative ting. Desuden kan han have lettere ved at holde højrefløjen i skak, fordi han selv kommer fra højrefløjen, siger Karsten Fledelius.

EUs ledere efterlyser statsmandsskab, og det er netop hvad der alle vil holde øje med, vurderer Karsten Fledelius:;

- Det spændende bliver, om vi her har en ny statsmand eller ikke. Har vi en mand, der er vokset gennem alle de politiske kampe, og som har gjort op med en hel del af sin fortid, og som har strøget ultra fra sin nationalistiske holdning, spørger Karsten Fledelius.

Når regnebrættet skal gøres op efter valget, vurderer han, at situationen kan gavne Serbien.

- EU har ikke råd til at vise for meget skepsis overfor de, der gerne vil være deres venner for øjeblikket, siger Fledelius.