Uligheden mellem børn fra fattige og rige familier er mindst i Danmark, viser en ny rapport

Har du som forælder ikke så meget at rutte med, er chancen for, at dit barn alligevel klarer sig godt, størst i Danmark. Det er her, de fattigste børn sakker mindst bagud. Sammenlignet med verdens rigeste lande er det dem, der vokser op med et rødbedefarvet pas, der scorer højest på uddannelse, sund- hed, indkomst og generel tilfredshed med livet.

Stærkt socialt sikkerhedsnet

Laust Leth Gregersen er politisk chef i Red Barnet, og han er begejstret for rapportens resultater:

»Der er god grund til at være stolt som dansker. Det er rigtig flot, at vi ligger nummer ét på tværs af alle parametrene. Børn bestemmer ikke, hvor og i hvilket samfundslag de fødes ind i, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi som samfund gør, hvad vi kan for at skabe lige muligheder for børn. Alle børn skal have en fair chance for at skabe sig et godt liv. Og det viser rapporten, at vi heldigvis er gode til i Danmark.«

Laust Leth Gregersen er ikke overrasket over den flotte placering og peger på velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet som en forklaring:

Danmarks højeste placering er en tredjeplads i kategorien generel tilfredshed med livet. Derudover er det blevet til en fjerdeplads i indkomst, en femteplads i sundhed og en ottendeplads i uddannelse.