Find regntøjet frem - men læg ikke bikinien og badebukserne for langt væk. August kommer nemlig til både at byde på skybrud og heldagsregn – men også dage med sol og 28 grader.
Det viser en ny prognose fra DMI, der ser på vejret for hele august. Og prognosen giver altså gode nyheder til de af landets haveejere, der i øjeblikket længes efter regnvejr. Det fortæller Steen Hermansen, energi- og erhvervsmeteorolog hos DMI:
Slut med tropenætter
Den kraftige regn rammer især i midten og slutningen af august. Dermed er der stadig udsigt til masser af varme sidst i denne uge:
- Tropenætterne og de meget varme dage når nok sin afslutning i næste uge. Der ligger et par lavtryk i Atlanterhavet, der vil trænge ind herefter og give en del regn med mulighed for skybrud. Men der vil stadig være dage med solskin og 25-28 grader ind imellem, siger Steen Hermansen.
Men selvom vi altså har set det bedste af sommeren, behøver du ikke finde vinterjakken frem endnu. Dagtemperaturen i august vil nemlig være højere end normalt.
Varmere end normalt
- Den gennemsnitlige dagtemperatur for august plejer at ligge på 20 grader. Men i år vil den nok være en enkelt eller to grader højere. De fleste dage vil temperaturen nok ligge mellem 18 og 23 grader. Så vejret i august vil være lunere end normalt, siger Steen Hermansen.