Den første officielle exit poll viste, at 51,9 procent af de franske vælgere pegede på den stærke socialist fra Normandiet.

Efter fem år ved magten må Nicolas Sarkozy pakke sine kufferter og give plads til den første socialistiske præsident siden Francois Mitterrand i 1995 - Francois Hollande.Søndag aften klokken 20.01 viste den første officielle exit poll, at 51,9 procent af de franske vælgere pegede på Hollande, mens 48,1 foretrak Sarkozy.

Inden resultatet vurderede Frankrig-ekspert, Henrik Prebensen, at franskmændene kan se frem til en mere tilbagetrukket præsident, end de er vant til.

- Frankrig går fra en præsident, som har haft meget magt og har brugt den, til en præsident, der, uanset hvor meget magt han får, vil bruge mindre magt, end man har været vant til i de foregående fem år, vurderer Henrik Prebensen, lektor i fransk ved Københavns Universitet, der tilføjer, at Hollande vil etablere en dialog med fagforeningerne og forsøge at give noget af magten tilbage til retsinstanserne.

- Der har jo været meget diskussion om, at Sarkozy som præsident har blandet sig voldsomt i domsmagtens område ved at udnævne dommere og statsadvokater i sin egen politiske observans. Den slags afgørelser vil Hollande overlade til uafhængige instanser, siger Henrik Prebensen.

En anden ekspert i franske samfundsforhold mener, at Sarkozy nu må sande, at han ikke blev det, som han håbede på at blive.

- Han ville være »redderen« af et Frankrig, som han anså som stivnet i strukturer og institutioner. Sarkozy ville liberalisere et samfund, og det ville den franske befolkning også, men han indskriver sig ikke som »den liberalistiske præsident«, derimod som »bling-bling-præsidenten« - de riges ven, der foragtede den menige mand. Så han har skuffet den del af befolkningen, der ønskede forandring, siger Ulla Holm, der er tilknyttet som seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Hun mener, at mange vælgere søger en politiker, der tager sig af folks dagligdagsproblemer.

- De er trætte af de store, abstrakte taler om universalisme og foragten fra eliten. De vil have en politiker, der lytter til borgerne og taler med dem. Personen skal have en værdighed, der udstråler, at Frankrig betyder noget på Europa-plan og på globalt plan. Man skal ikke underkende franskmændenes selvforståelse om, at Frankrig er noget specielt. Men en æra lakker mod enden. De unge vil hellere have jobs og en lovende fremtid end et Frankrig, der indgyder store abstrakte idealer, forklarer Ulla Holm.

Efter præsidentvalget søndag er der valg til Frankrigs Nationalforsamling 3. og 10. juni.