Ny plade om halvandet år - børn om fem
Hvis man spørger Rasmus Seebach, så går der lidt tid inden den næste plade. Og spørge den danske popkonge, det var lige netop, hvad lytterne på P7 Mix lørdag eftermiddag fik mulighed for.

Her var Rasmus Seebach gæst i to timer af det syv timer lange temaprogram om ham selv. Og her svarede han på spørgsmål fra lytterne, der involverede alt fra det helt personlige, over hans musik og til fremtiden.
Ikke overraskende handlede et af de mange spørgsmål til Rasmus Seebach om, hvornår han regner med, at hans næste og tredje soloalbum er klart.
- Der går garanteret halvandet år, inden jeg kommer med noget nyt. For der skal ikke stresses. Jeg har allerede en masse, som jeg glæder mig til at arbejde videre på, svarede Rasmus Seebach under radioprogrammet, hvor lytterne på sms eller mail havde mulighed for at sende deres spørgsmål til popkongen.
Men det var ikke kun spørgsmål til Rasmus See-bachs musik, som lytterne sendte ind. Også spørgsmål af mere privat karaktér nåede frem til den 32-årige musiker.
Et af dem var, hvor han regnede med at være om fem år.
- Jeg håber, at jeg stadig laver musik og er kommet med, lad os sige, mit 6. album om fem år. Men også, at jeg har fundet en kone og fået et barn eller to. For til den tid er jeg 37, sagde Rasmus Seebach, der i den forbindelse fortalte, at han er single. Noget de to værter på programmet ikke kunne lade være med at kommentere, da der åbenbart havde sneget sig en del mere eller mindre lumre tilbud ind til popkongen blandt de mange spørgsmål.