Nyt og forbedret udstyr gør øjenlæger bedre til at spotte andet end øjensygdomme.
Demens, sklerose, blodpropper. Tegn på alvorlig sygdom kan spottes hos din øjenlæge og behandlingen af kroniske, øjensygdomme er forbedret – alt sammen fordi øjenlægerne er blevet bedre til at stille en diagnose.
De nye fremskridt inden for øjendiagnostik ses bl.a. på Rigshospitalets øjenklinik i Glostrup.
»I dag har vi et tæt samarbejde med bl.a. neurologer, hvor vi med nye metoder er i stand til at se forandringer i centralnervesystemet. Dermed kan vi på et tidligt stadie påvise sygdomme som f.eks. sklerose og Parkinsons syge, der førhen var meget svære at diagnosticere. I vores verden er det ret banebrydende,« siger Jon Peiter Saunte, øjenlæge på Rigshospitalets øjenklinik.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og bliv meget klogere på dine øjne. Se hvilke sygdomme der kan ses i dine øjne, få overblik over de hyppigste øjensygdomme og læs de fem gode råd til, hvordan du bevarer et godt syn.
Det får du:
Artiklen 'Ny øjenåbnende forskning: Dine øjne kan afsløre sygdom - se her hvordan'
Hyppige øjensygdomme
Guiden 'Fem råd - sådan bevarer du et godt syn'
Artiklen 'For mange raske opsøger øjenlæge'
Nyt og forbedret udstyr gør øjenlæger bedre til at spotte andet end øjensygdomme.
Demens, sklerose, blodpropper. Tegn på alvorlig sygdom kan spottes hos din øjenlæge og behandlingen af kroniske, øjensygdomme er forbedret – alt sammen fordi øjenlægerne er blevet bedre til at stille en diagnose.
De nye fremskridt inden for øjendiagnostik ses bl.a. på Rigshospitalets øjenklinik i Glostrup.
»I dag har vi et tæt samarbejde med bl.a. neurologer, hvor vi med nye metoder er i stand til at se forandringer i centralnervesystemet. Dermed kan vi på et tidligt stadie påvise sygdomme som f.eks. sklerose og Parkinsons syge, der førhen var meget svære at diagnosticere. I vores verden er det ret banebrydende,« siger Jon Peiter Saunte, øjenlæge på Rigshospitalets øjenklinik.
Det er bl.a. via såkaldt Optical Coherence Tomography (OCT), at øjenlægerne i dag i løbet af få sekunder er i stand til at undersøge nethinden i detaljer. F.eks. kan de ved hjælp af teknikken opdage tabet af nerveceller ved grøn stær og dermed tjekke, om sygdommen er fremadskridende.
»Det er en snigende og farlig sygdom, som ofte ikke giver symptomer. Derfor er det vigtigt, at den bliver opdaget i tide, fordi man så kan forhindre den i at udvikle sig ved bl.a. at bruge nogle særlige øjendråber,« siger Øjenforeningens sekretariatschef Erik Lohmann.
Fokus på nethinden
I det hele taget har bedre diagnosticering ført til øget fokus på nethindesygdomme. Dermed er patientgruppen, der kræver livslang øjenlæge-kontrol, vokset.
»Vi har tusindvis af patienter i klinikken, som f.eks. lider af øjensygdommen våd AMD (alderspletter på nethinden). Det er en stor succeshistorie, at vi er blevet i stand til bedre at behandle patienter med denne lidelse, hvor vi tidligere var magtesløse. Men det er klart, at det også beslaglægger megen tid på øjenafdelingerne og hos de praktiserende øjenlæger, når vi har så mange faste patienter,« siger Jon Peiter Saunte.
Fra 2006 til 2015 er der sket en stigning på 25 pct. i antallet af patienter, der søger øjenlæge. Det vil sige, at 130.000 flere danskere søger øjenlæge end for bare 10 år siden.
»Det er jo en relevant diskussion, om det er øjenlæger, der skal lave screeninger for bestemte sygdomme, eller om det er andre – f.eks. optikere, der skal på banen, når ønsket om screening stiger. Problemet er bare, at optikere ikke har en sundhedsfaglig uddannelse. Derfor kan man ikke automatisk sætte dem til at screene, selvom de gerne ville,« siger øjenlægen.
Han understreger, at det ikke er øjenlægens opgave at tage sig af de sygdomme, der ikke kan karakteriseres som deciderede øjensygdomme – f.eks. forhøjet blodtryk.
»Hvis vi påviser f.eks. forhøjet blodtryk, henviser vi til den praktiserende læge, da vi ikke kan behandle den konkrete tilstand,« siger han.
Sygdomme der kan ses i dine øjne
Forhøjet kolesterol
En optiker kan se forhøjet kolesterol hos unge, hvis kanten af den brune eller blå iris undersøges. En tydelig, gul kant kan være et tegn. Hos ældre vil forhøjet kolesterol undertiden kunne ses i området omkring øjnene – under øjet og på øjenlågene opstår små gule pletter eller små udposninger.
Diabetes
Diabetikeres forhøjede sukkerindhold i blodet kan få de små blodårer i kroppen til at briste. Når det sker på nethinden, efterlader det mørke pletter i øjets baggrund. En øjenlæge kan derfor afgøre, om du har diabetisk nethinde-sygdom, der kan føre til blindhed uden behandling.
Hjernesvulst og blodprop
Du kan gå længe med en uopdaget hjernesvulst, men i takt med at den vokser, vil trykket i hjernen stige, og det kan medføre væskeudtrædninger omkring synsnerven, som kan afsløres ved en undersøgelse af øjet. Det samme gælder andre neurologiske sygdomme som f.eks. sklerose eller en blodprop, hvor der vil forekomme forandringer i synsnerven.
Hjerneskade
Trækker dine pupiller sig ikke sammen, når en øjenlæge lyser på dem, kan det være tegn på en hjerneskade eller hjernerystelse, da pupillernes reflekser ikke virker, som de bør.
Demens
I et australsk studie fra 2014 scannede forskere en række øjne vha. laser, som afslørede proteinet beta-amyloid, der sættes i forbindelse med demens-sygdommen alzheimer. Undersøgelsen spås at blive en integreret del af et regelmæssigt synstjek hos øjenlægen. At man kan opdage beta-amolyid, skyldes, at øjnene egentlig er fremskudte nerveceller fra hjernen – og derfor det tætteste man kan komme på et kig ind i den levende hjerne.
Hyppige øjensygdomme
Grøn stær
Patienter med grøn stær får skader på synsnerven og udfald i synsfeltet. Sygdommen opstår særligt hos folk med udtalt langsynethed, øjenskader, forhøjet øjentryk mv. Lysfølsomhed og hovedpine kan være tegn, men ofte opdager øjenlægen først sygdommen, når skaden er sket. Kan føre til blindhed. Er ofte genetisk betinget, og man bør opsøge regelmæssig kontrol hos øjenlægen med et til to års interval fra 40-årsalderen.
Grå stær
Typisk klager personer med grå stær over, at synet bliver diffust, uklart og tåget. Ikke sjældent opstår generende blænding af sollys eller af modkørende biler om aftenen – især i regnvejr, hvor reflekserne er udtalte. Også dobbeltkontur er et typisk symptom. Grå stær er aldersrelateret og kan indtræde fra 40-årsalderen. Næsten alle bliver ramt, hvis de lever længe nok.
AMD – alderspletter
Patienter med øjensygdommen AMD oplever sløret centralt syn, f.eks. en sløret plet i midten af synsfeltet eller bogstaver, der ’falder ud’, når man læser. Desuden kan man opleve forvrænget syn, det vil sige, at flagstænger eller dørkarme kan ses som buede og skæve.
For mange raske opsøger øjenlæge
Over 650.000 danskere søgte øjenlæge i 2015. Det er næsten 130.000 flere end 10 år tidligere og svarer til en stigning på 25 pct. Men mange er unødigt bekymrede for deres syn, og det giver længere ventetider – undertiden på op mod et år.
Det er bl.a. bedre måleudstyr hos optikere, der er årsag til, at antallet af patienter er stigende. Det forklarer sekretariatschef for Øjenforeningen Erik Lohmann.
»Optikere er ofte ikke tilstrækkelig trænet til at se, hvornår der er tale om alvorlig øjensygdom, og derfor sender de ofte patienter til øjenlæge, der kan konstatere, at der ikke er noget i vejen. Konsekvensen er, at vi har ventetider op til 52 uger. Dermed risikerer nogle, at deres tilstand bliver forværret,« siger han.
En nylig opgørelse blandt landets praktiserende øjenlæger viste, at der på årsbasis er knap 25.000 optikerkunder, der på baggrund af en såkaldt fundusfotografering af nethinden sendes ind i det offentligt betalte sundhedssystem for efterfølgende at blive erklæret øjenraske. Et faktum, som formand for Danske Øjenlægers Organisation Jens Andresen og næstformand Nis Andersen i en kronik i Ugeskrift for Læger i april kritiserede i stærke vendinger:
»Det private tiltag, som optikerkæderne har indført, alene af konkurrencemæssige årsager, fører til, at alt for mange raske personer bliver sendt til praktiserende øjenlæge. Det belaster den offentlige sundhedsøkonomi unødigt,« skrev de i kronikken.
Optikerne afviser kritik
Optikerforeningen afviser imidlertid kritikken:
»Det er klart, at når man søger efter mere, så finder man mere. Men optikerne laver nogle kvalificerede henvisninger, som betyder, at vi tidligere kan opspore dem. Vi vil jo helst have kunderne hos os selv, så det er kun dem med en reel mistanke, der bliver henvist videre,« siger formanden for foreningen Per Michael Larsen, der understreger, at fundusfotografering kun har været en del af synsundersøgelsen hos optikerne i de senere år.
Erik Lohmann erkender da også, at det stigende antal patienter ikke alene skyldes optikernes forbedrede udstyr. Adfærden hos patienterne er også ændret.
»Folk søger i højere grad på nettet og har næsten selv stillet diagnosen, når de kontakter øjenlægen. Samtidig er der mange, der ønsker at komme til en speciallæge med det samme, fordi det ikke kræver en henvisning. Det betyder, at der er en tilbøjelighed til at gå til øjenlægen oftere, end hvad man egentlig burde,« siger Erik Lohmann.