Om få år vil du kunne få svar på, om dit kommende barn har en kromosomfejl, er i risikozonen for at få muskelsvind, ramme ind i hjertefejl eller blive født med en alvorlig sygdom. Og alle risici vil kunne afklares inden abortgrænsen i 12. uge af graviditeten, så forældre fremover kan vælge barnet fra på den baggrund. Det skriver Politiken.

En simpel blodprøve fra den vordende mor kan med en ny metode teste fosteret meget mere indgående end hidtil. I Aarhus overvejer man på universitetshospitalet af testkøre metoden på tre kromosomafvigelser, den ene af dem Downs syndrom.

Der er store muligheder i den nye teknik, som vil være køreklar om to års tid. Det mener ledende overlæge på klinisk genetisk afdeling Ida Vogel.

- Den vil kunne bruges til at diagnosticere rigtig alvorlige sygdomme, og er der mistanke om en alvorlig lidelse, kan den også bruges til at frikende fosteret for sygdommen, siger hun til Politiken.

Gravide får i dag tilbuddet om en blodprøve, en såkaldt doubletest, og en nakkefoldsscanning mellem 11. og 13. graviditetsuge. De undersøgelser skal vise, om fostret har en eller flere af tre kromosomafvigelser.

Langt mere avanceret bliver det dog med den fremtidige metode, for formentlig vil fostrets arvemasse være muligt at læse fra blodprøven. Den betyder også, at man ikke længere behøver at tage moderkageprøver, som giver en risiko for spontan abort på 1 procent. Omkring 20 raske fostre tabes årligt efter den prøve.

I første omgang vil den nye teknik ifølge Ida Vogel kun blive brugt til at undersøge, om fostret har de tre fejl, som der i forvejen bliver testet for i dag.

Men med en ny metode kommer også nye etiske spørgsmål som »hvor alvorlig skal en sygdom være, før det er relevant at teste for den?«

Der har allerede været diskuteret fosterdiagnostik i Det Etiske Råd, og fra formanden bliver der advaret om, at de kommende forældre vil løbe ind i flere svære valg, end det er tilfældet i dag.

- Alle er i en eller anden grad disponeret for sygdomme, så at screene sig frem til et sygdomsfrit liv er en illusion. Spørgsmålet er, hvilke sygdomme man kan acceptere, at børnene kan få - og det kan i sidste ende blive forældrenes valg, siger rådets formand, Jacob Birkler til Politiken.