Brøndby leder efter offensive forstærkninger, og nu kan der være nyt krudt på vej til det forreste geled.
Ifølge BTs informationer skal Brøndby være blevet tilbudt den polske angriber Kamil Wilczek.
27-årige Wilczek har haft en fremragende sæson i den hjemlige liga, hvor han endte som topscorer med 15 mål. Og det til trods for, at han spiller for en af ligaens mindre klubber, Piast Gliwice, til daglig. Piast Gliwice sluttede sæsonen på en anonym tiendeplads, men Kamil Wilczek gjorde stor og god reklame for sig selv.
Den fysisk stærke angriber har i karrierens løb optrådt for mindre polske klubber og på landsholdssiden har han en håndfuld ungdomslandsholdskampe.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sportsdirektør Per Rud om polakken og en eventuel kontrakt.