Stadig flere danskere udsmykker sig med en tatovering, og desværre er der også flere og flere, der rammes af gener og komplikationer i den forbindelse. Derfor er der brug for en lovmæssig regulering af området.

Det mener sundhedsminister Astrid Krag (SF), der nu bebuder et lovindgreb med en registreringsordning for tatovører, som skal »beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering«.

- Det vil give borgerne mulighed for selv at træffe et bevidst valg om at bruge en registreret tatovør, der har gennemgået basale uddannelseskrav om f.eks. hygiejnekursus, og som ikke anvender sundhedsskadelige farvestoffer, siger Astrid Krag til Berlingske.

Lovindgrebet kommer, efter at antallet af danskere, som vælger at få en tatovering, er steget kraftigt og i dag skønnes at ligge på omkring 600.000. Samtidig har flere undersøgelser vist, at en del oplever gener i forbindelse med deres tatoveringer.

I et studie fra Bispebjerg Hospital i København med interview af 144 tatoverede strandgæster angav 42 procent af dem, at de i perioder havde gener. Halvdelen af dem havde det i særlig grad i sollys. Blandt generne var kløe, hævelser og infektioner.

Ifølge et notat fra Sundhedsstyrelsen er der også danske eksempler på, at der kan opstå meget kraftige allergiske reaktioner med dybe sår, som væsker og smerter. I et enkelt tilfælde har en yngre mand fra Jylland fået amputeret et ben på grund af en tatovering, der gik fra ankel til hofte, og som forårsagede konstante, dybe sårdannelser og koldbrand.

Mange af generne og skaderne kan tilskrives de farver, der bruges til tatoveringerne. De er typisk fremstillet til industriel brug til for eksempel billak og »urene« farvestoffer, der ofte indeholder bakterier, og som giver risiko for betændelse, når de prikkes ind i huden i forbindelse med en tatovering.

Det har fået fagfolk og flere politikere til at presse på for at få lovgivet mod problemet. Den lovgivning kommer så nu i skikkelse af en registreringsordning, men ifølge regeringens lovkatalog bliver der tale om en frivillig, brancheadministreret ordning.

Det møder kritik fra professor Jørgen Serup, der er hudlæge på Bispebjerg Hospital. Han mener, at det i stedet burde være en obligatorisk ordning, som administreres af eksempelvis Sundhedsstyrelsen.- Der er jo tale om et sundhedsanliggende. At sætte tatovørerne til selv at styre det svarer til at sætte ræven til at vogte gæs. De har hverken den fornødne baggrund for eller motivation til for alvor at vurdere helbredsrisici. Forslaget er virkelig naivt, siger Jørgen Serup.

Professoren står bag en tatoveringsklinik på Bispebjerg Hospital, hvor man forsker i helbredsproblemer som følge af tatoveringer, og hvor der gennem de senere år har været behandlet et større antal patienter med sværere komplikationer.

I branchen er formanden for Dansk Tatovør Laug, Johnny Hansen, mere positiv over for det bebudede lovforslag, som han kalder et skridt i den rigtige retning.

Johnny Hansen havde dog også gerne set, at der havde været tale om en obligatorisk ordning, selv om han forventer, at de fleste i branchen vil søge om at blive registeret.

- Man kunne også have overvejet at have en offentlig instans med ind over. Men det er også vigtigt, at der er tatovører involveret, fordi de har forstand på faget indefra. På den måde undgår man unødige tiltag, som ville være umulige at udføre i dagligdagen, siger Johnny Hansen.

En frivillig, brancheadministreret ordning vil ifølge sundhedsministeren lægge sig op ad den ordning, der findes for eksempelvis zoneterapeuter og akupunktører.

Det betyder, at den enkelte brancheforening kan registrere en tatovør, og at brancheforeningen selv skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hvis brancheforeningen ikke overholder kravene, kan Sundhedsstyrelsen trække deres godkendelse tilbage.

Tatovører skal i mine øjne ikke sidestilles med sundhedsfagligt uddannet personale på sygehuse og lignende, og derfor er det heller ikke oplagt at indføre en sådan obligatorisk autorisationsordning for tatovørerne, siger Astrid Krag til Berlingske.