Ny kræftaftale vækker bekymring
I den nye økonomiaftale er der ikke afsat én eneste krone til forbedringer for kræftpatienter, selv om S og SF op til valget lovede at tilføre området 500 mio. kr. ekstra om året.
I den nye økonomiaftale er der ikke afsat én eneste krone til forbedringer for kræftpatienter, selv om S og SF op til valget lovede at tilføre området 500 mio. kr. ekstra om året.
Der kan være lange udsigter til, at danske kræftpatienter får den akutte og hurtige behandling, som de er blevet stillet i udsigt for at give dem optimale chancer for at overleve den frygtede sygdom.
Det er bekymringen hos fagfolk og patienter efter den nye økonomiaftale, som regeringen og regionerne har indgået. Her er der ikke afmærket en eneste krone specifikt til forbedringer på kræftområdet, og der opstilles heller ikke nogen håndfaste mål for, at langt flere patienter skal i behandling inden for de fagligt fastsatte tidsfrister i de såkaldte kræftpakker. Det skriver Berlingske.
- Økonomiaftalen er skuffende tilbagelænet. Man burde have været langt mere klare i mælet i forhold til kravet om, at forløbstiderne skal bringes ned, og jeg havde gerne set, at der udtrykkeligt var blevet afsat et beløb til kræftområdet. Man kan være bekymret for, om man er nok opmærksomme på udfordringerne i form af et stigende antal kræftpatienter og nye behandlingsmuligheder, som gør det nødvendigt at afsætte flere penge, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.Kræftområdet har i årevis været et af de højest prioriterede i sundhedsvæsenet og har siden slutningen af 1990erne fået tilført store ekstra milliardbeløb til at øge kapaciteten og forbedre behandlingen. Fra flere sider, bl.a. Rigsrevisionen har der dog været sat spørgsmålstegn ved, om det har givet den ønskede effekt. Chancerne for at overleve en kræftsygdom i Danmark er stadig ringere end i mange andre lande.En undersøgelse fra Region Hovedstaden viste for nylig, at et stort antal kræftpatienter fortsat oplever, at deres behandling trækker i langdrag og overskrider tidsfristerne i kræftpakkerne, som blev indført for at sikre patienterne en langt hurtigere udredning og behandling. F.eks. var det under halvdelen af kvinder med brystkræft, som blev behandlet inden for et fastsat mål på 18 dage.I kræftafsnittet i økonomiaftalen er regeringen og regionerne enige om en tæt opfølgning på forløbstiderne, og regionerne tilkendegiver, at de »løbende vil arbejde for en forbedring« af dem. Men der opstilles ingen mål for, hvor mange patienter der skal igennem inden for de fastsatte tider.Blandt kræftlægerne i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi er man »stille bekymrede, men endnu ikke opgivne« over indholdet af økonomiaftalen.
Vi kan godt se, at der ikke tilføres flere penge. Men vi må holde fast i, at hvis man ønsker mere, må man stille midler til rådighed. Vi når ikke i mål med forløbstiderne alene ved at effektivisere, siger formand Anders Bonde Jensen.I et fælles udspil op til valget i efteråret stillede S og SF ellers i udsigt, at man ville bruge 500 mio. kr. om året på en meraktivitetspulje til at sikre »akut kræftbehandling«. Men i regeringspartierne afvises det, at man med den nye økonomiaftale har slækket på ambitionerne på kræftområdet.- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en meget stram økonomiaftale. Men der er ikke tale om, at vi nedprioriterer kræftområdet. Vi ser ikke alene på kræftpakkerne, men har også fokus på at sikre en ordentlig forebyggelse, hurtig udredning og bedre rehabilitering, siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) til Berlingske.