Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke grinede af 'Klovn Forever'. For det gjorde jeg.  Der er masse af sjove momenter i Frank Hvam og Casper Christensens nye film!

Meeeen ….

'Klovn Forever' er også en film, der bliver fanget af sit eget frisind og ubændige trang til at udforske pinligheden - den seksuelle vel at mærke.

Pinligheden er ligesom blevet Klovns varemærke, og synes man, pinlighed er lig med stor komik, så er der masser af sjov og lir at hente i 'Klovn Forever'. Og det er der masser af danskere, der synes; over 800.000 fans slog sig på lårene af den sidste Klovn- film fra 2010.

Personligt har jeg det ambivalent med 'Klovn Forever'. Uagtet at den er grænseoverskridende, så virker filmen old school både i indhold og udtryk. Det er, som om den hænger fast i 00’ernes grove kynisme, griskhed og menneskelige fordærv.

Trods sjove scener bliver det hele for infamt, infantilt, latrinært og ja - total lummert.

Man kan faktisk godt blive lidt træt af at se på Frank og Caspers bare røve og erigerede og mindre erigerede pikke (pardon my French).

Nogle vil sikkert mene, at det er modigt, at Casper og Frank udstiller hver deres midaldrende korpus, som både har fået lidt vom, rødvinspatter og en popo, som måske ikke sidder helt, hvor den sad engang. Det er i alt fald et syn, man får rig lejlighed til at nærstudere.

Filmen sætter ellers godt fra land. Første del - inden turen går til Hollywood - er supersjov. Frank har det svært med sin farrolle, Mia er blevet en rendyrket mamma-rappedulle, mens Casper flagrer rundt som en midaldrende desperado - en promiskuøs charlatan.

Venskabet – hvis der nogensinde har været et – bliver sat på en prøve, da Casper flytter til USA med sin 20-årige super-hotte datter. Frank følger efter. Men i Hollywood går det galt. Både for Frank og Casper, men også for selve filmen.

Den bliver simpelt hen for åndet, der går for meget pik og patter i historien - som nærmest går i selvsving i sin iver efter at dyrke pinlighederne. Casper taler mest om tys-tys sex og omvendte 69’ere, og Frank ender med at få nummeren frem og sjoveren ind nogle helt forkerte steder.

Det bringer kurrer på venskabstråden, og Casper kræver den ultimative hævn: en mindre voldtægt af Mia med Frank som mellemmand.

Ha-ha, skide skægt – eller er det?

Personligt synes jeg, det går over gevind – men jeg er nok også den bornerte type, der har det, som om jeg er omsluttet af en konstant dunst af prut og gammel gris inde i biografens mørke.

Handlingen bliver for tossedum, dramaturgien for ujævn, og det er, som om der lige bliver klistret en slutning eller to for meget på løjerne.

'Klovn Forever' har bestemt sine momenter, især i de scener, hvor Mia Lyhne medvirker. Men den er ikke noget komisk mesterværk. For at blive i Caspers univers, så lander den kun halvt inde …

Men mon ikke Klovn-aficionados alligevel vil storme til billetlugerne. Hypen om filmen har været enorm, og man må give markedsføringen et meget stort 12-tal for sin indsats.

Solid markedsføring ægger et trofast publikum, og en ting er ganske vist: Inkarnerede Klovn-fans med hang til pinligheder kommer ikke skuffede ud af biffen …

'Klovn Forever*, premiere torsdag 24.09.