Resultatet af tre forskellige undersøgelser af solens aktivitet kommer frem til det samme, skriver space.com. Solen går mod en periode, hvor næsten ingen solpletter vil dannes, og det kan have en indflydelse på jordens klima. I den kolde retning.

Aktiviteten på solen måles bl.a. på antallet af solpletter, hvis antal stiger og falder med en cyklus på 11 år. I øjeblikket er solens aktivitet omkring cyklussens højdepunkt, solmaksimum, og den vil snart begynde at falde i intensitet mod sit solminimum.

Og forskningen viser, at intensiteten vil falde drastisk og ikke stige igen i mange, mange år.