Selvom rå mængder kød forbindes med kræft, behøver vi ikke at være kødforskrækkede. De største kødspisere, yngre mænd, har nemlig større risikofaktorer at bekymre sig om.

Ifølge en ny rapport fra DTUs Fødevareinsititut er vi da heller ikke så kødforskrækkede - selvom kvinder, der måske nok kunne tåle lidt mere jern i kosten, ofte spiser mindre kød end mænd. Og de kunne ifølge seniorforsker Anja Pia Biltoft-Jensen godt spise noget mere.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om, hvorfor vi bør spise kød - og hvordan vi gør det med god samvittighed.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Selvom rå mængder kød forbindes med kræft, behøver vi ikke at være kødforskrækkede. De største kødspisere, yngre mænd, har nemlig større risikofaktorer at bekymre sig om.

I efteråret fik vi med en rapport fra WHO slået bacon fast som den helt store dræber, og ifølge de nyeste officielle kostråd må vi ikke spise mere end 500 gram kød fra firbenede dyr om ugen. Det svarer til en pakke hakket oksekød. Men seniorforsker Anja Pia Biltoft-Jensen fra DTUs Fødevareinstitut, mener ikke, at danskerne behøver at være kød-forskrækkede.

En ny rapport fra DTUs Fødevareinstitut viser nemlig, at kød er en integreret del af dansk madkultur. Rapporten viser – lidt overaskende for forskeren – at kun ganske få, nemlig 2,4 procent af danskerne, slet ikke spiser kød i løbet af en uge.

»Kød indeholder mange vitaminer og mineraler, og mange mennesker nyder at spise kød, og det er okay så længe de ikke spiser for store mængder,« siger hun.

Mere kød til kvinder

I stedet for at være helt kødforskrækkede kunne Anja Pia Biltoft-Jensen godt ønske sig, at indtaget af kød var lidt mere jævnt fordelt i befolkningen.

»Der er mange kvinder i den fødedygtige alder, der mangler jern, så de kunne med fordel spise mere kød. Samtidig kunne mændene godt skære lidt ned på mængden,« siger hun.

Større dræbere

Det er nemlig især yngre mænd, der spiser store mængder kød, viser undersøgelsen. Men her er kød ikke umiddelbart mændenes største udfordring.

Samme gruppe er nemlig også mere tilbøjelig til at ryge, være overvægtig og fysisk inaktiv. Rygning, overvægt og fysisk inaktivitet ligger helt i top som henholdvis nummer 1, 2 og 4 i forhold til risiko for sygdom i vesteuropæiske lande. Her kommer forarbejdet kød først ind på en 13. plads, mens det røde kød fra firbenede dyr lander på en 30. plads.

»Så den gruppe når ikke i mål alene ved at nedsætte kødindtaget,« siger Anja Pia Biltoft-Jensen.

Det er ernæringsekspert Per Brændgaard enig i. Han er ellers også fortaler for, at vi begrænser vores kødindtag.

»Men i den sammenhæng er det at spise kød en forholdsvis mild, usund ting,« siger han.

Han påpeger, at sygdom hos de yngre mænd ofte vil skyldes andre forhold end det store kødindtag.

»De bliver ikke nødvendigvis meget sundere af at skippe kødet, hvis de fortsat ryger, drikker og vejer for meget,« siger han.

Både for og imod

Når det er sagt, så er et højt indtag af kød fra firbenede dyr, og især forarbejdet kød, forbundet med øget risiko for kræft i tyktarmen – også når der er taget højde for andre livsstils­parametre som rygning og fysisk aktivitet. Man ved dog ikke præcis, hvad det er i kødet, der øger risikoen for kræft.

Tager man sundhedsbrillerne på, har kød dog også en lang række kvaliteter.

»Kød bidrager med næringsstoffer, som kroppen har brug for: Protein, B-vitamin, jern og andre mineraler. Så holder man op med at spise kød, skal man sørge for at sammensætte sin kost, så man for dækket de behov,« siger Per Brændgaard.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

KØDETS ROLLE I DEN DANSKE MADKULTUR

Kun ganske få danskere (2,4 procent) spiser slet ikke rødt(fra firbenede dyr) eller forarbejdet kød i løbet af en uge.

Det er især yngre mænd, rygere, fysisk inaktive og overvægtige personer, der spiser meget rødt eller forarbejdet kød. Et højt kødindtag ses især hos personer med ingen eller en erhvervsfaglig

uddannelse. Generelt hænger et højt kødindtag sammen med uhensigtsmæssige kostvaner.

Et lavt indtag af rødt eller forarbejdet kød findes især hos ældre, kvinder, ikke-rygere, normalvægtige, der bor uden børn og har en videregående uddannelse. De er også mere tilbøjelige til at efterleve næringsstofanbefalinger og kostråd end personer med højere indhold af kød i kosten.

Kilde: »Køds rolle i kosten«, udarbejdet for Landbrug & Fødevarer og udgivet af DTU Fødevareinstituttet (marts 2016).

GUIDE: SPIS KØD MED GOD SAMVITTIGHED

  • Der er flere muligheder for at gøre din bøf til et sundere valg.

  • Vælg fedtfattigt kød. Det vil sige kød, der maksimalt indeholder 10 procent fedt. Dermed får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan nemlig være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

  • Spis højst 500 gram kød fra firbenede dyr som okse, kalv, lam eller svin om ugen. Det svarer til to-tre middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.

  • Skær især ned på røget, saltet og nitritkonserveret kød som for eksempel kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. Kød fra firbenede dyr og især forarbejdet kød kan nemlig øge risikoen for kræft i tyktarmen.

  • Undgå at stege eller grille kødet så hårdt, at det får en sort skorpe. Hvis du steger på en pande, så sørg for at der er nok fedtstof på panden, så bøffen ikke hænger i, og lad være med at skrue for højt op for blusset. Du kan med fordel stege kødet i ovnen i stedet,

  • Tænk over tilbehøret. Skift pomfritterne ud med grøntsager og groft tilbehør som for eksempel fuldkornspasta eller vilde ris.

  • Drik vand i stedet for at køre bøffen ned med en halvanden liter cola.

Kilde: Ernæringsekspert Per Brændgaard, Fødevarestyrelsens officielle kostråd.