Det er op ad bakke for mange af de elever, der starter på erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Flere kæmper med sociale udfordringer, psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder, men en stor del af de unge klarer sig rent faktisk godt.

En analyse fra KL-magasinet Momentum viser, at knap 60 procent af eleverne, der begyndte på EGU i 2010, tre år senere var selvforsøgende eller i uddannelse. Det er et rigtig flot resultat, når man tager højde for elevernes forudsætninger, mener Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

»EGUen er fornuftig og tilfredsstillende som et tilbud til unge, der ikke har kompetencer eller motivation til at tage en ordinær uddannelse. 60 procent er flot, når alternativet var helt at blive tabt af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet,« siger han til Momentum.

Analysen, der er skabt på baggrund af tal fra DREAM-databasen, får flere parter på uddannelsesområdet til at tage afstand fra regeringens planer om at skabe en såkaldt fleksuddannelse i forbindelse med den kommende reform af erhvervsuddannelserne. Fleksuddannelsen for unge mellem 15 og 24 år, der har ikke kan gennemføre gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, er simpelthen ikke nødvendig, lyder det.

»Vi skal arbejde for, at flest muligt får en ordinær uddannelse. Så er der nogle, som har brug for et ekstra skub og en håndholdt indsats, og her fungerer EGU rigtig godt,« siger KLs næstformand, Erik Fabrin (V).

»Men vi er oprigtigt bekymrede for, hvis man laver endnu en særlig uddannelse for næsten den samme målgruppe. Det vil være langt bedre at bygge oven på den eksisterende EGU, så vi bliver endnu bedre til at hjælpe disse unge på rette vej,« siger han til Momentum.

Erik Fabrin får opbakning fra både DA og fra formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan. Hun tvivler på, at fleksuddannelsen får den ønskede effekt og foretrækker derfor, at man udvider EGU.

»Fleksuddannelsen ligner en barberet EGU, som er skole- i stedet for virksomhedsbaseret, så man løser sit eget problem med praktikpladser. Og så giver fleksuddannelsen heller ikke dagpengeret, hvilket er et signal om, at det ikke er en rigtig uddannelse,« siger forbundsformanden.

Den socialdemokratiske ordfører for erhvervsuddannelserne, Ane Halsboe-Jørgensen (S), nikker også anerkendende til EGUs succesrate, men fastholder, at der er behov for en alternativ uddannelse til de svageste unge.

»Det er ikke en stor gruppe, som fleksuddannelsen skal imødekomme. Men der er en mindre gruppe, som har brug for mere holdundervisning, end der er mulighed for i den meget individuelt tilrettelagte EGU. Vi vil gerne gøre mere for den svage gruppe af unge, og her er EGU en del af svaret, og fleksuddannelsen er en anden del,« siger hun til Momentum.

Langt fra alle de unge, der er selvforsørgende eller i uddannelse tre år efter starten på EGU, har gennemført den toårige uddannelse. EGU har et meget stort frafald, men mange elever stopper, fordi de i stedet begynder på en ordinær uddannelse eller finder et arbejde.