Ny film går bag om myten Amy Winehouse. Den fantastiske soulsanger døde for fire år siden i en alder af kun 27 år. Hendes talent var gigantisk, men hendes liv var en tragedie.

Amy Winehouse nåede kun at lave tre plader med musik, men hun fascinerede en hel verden med gigantiske hit som ’You Know I’m No Good’ og ’Rehab’. Da hun blev verdensberømt, smuldrede hun før øjnene af venner, familie og publikum, og nu forsøger man i en ny dokumentarfilm at analysere, hvordan det kunne gå til. Svaret er ikke enkelt.

Asif Kapadia, der tidligere har lavet dokumentarfilmen ’Senna’ om Formel 1 – køreren Ayrton Senna, har med sit filmhold interviewet mere end 100 mennesker, der har kendt Amy Winehouse. Og han har haft ubegrænset adgang til hendes musik og en pæn portion private optagelser, fra da hun var yngre og gladere end i berømmelsens dage.

Et skrøbeligt menneske

Bemærkninger som ’autentisk’, ’hun er en af de mest sande kunstnere jeg nogensinde har hørt’ og ’Amy var en pige, der bare gerne ville elskes’, klinger ægte, men runger samtidig hult, for hvorfor var der ingen, som kunne få Amy Winehouse væk fra en selvdestruktiv kurs?

Hendes far Mitch kørte taxa og installerede vinduespaneler, men i sin fritid sang han Frank Sinatra-sange for Amy, og som 14-årig købte hun sig egen guitar og begyndte at skrive sange. Allerede før hun fyldte 20 år, skrev hun under på en pladekontrakt med EMI, og hendes første album kom ud i 2003. Hun optrådte allerede dengang på store engelske festivaler, men det var i 2006 med albummet ’Back to Black’, at hun erobrede verden.

Endeløse turnéer fulgte, men hun kunne beviseligt ikke selv følge med, som det skrøbelige menneske hun var. For eksempel blev en koncert på Skanderborg-festivalen aflyst i 2007, ogi efteråret 2007 optrådte hunved flere koncerter usammenhængende og helt synligt påvirket af alkohol og stoffer, og en længere turné blev aflyst.

Ingen opbakning

Sådan fortsatte det, og da Amy Winehouse i 2009 optrådte usammenhængendeved den første koncert på en europæisk turné, planlagt til12 koncerter, spurgte Berlingskes daværende musikanmelder Thomas Søie Hansen:

’Hvis skyld er det? Det er vi ligeglade med. Vi holder alle sammen liv i freakshowet Amy Winehouse via køb af koncertbilletter til koncerter, der aldrig burde have fundet sted, af sladderblade med kompromitterende foto klikker med på nettet, etc. Aftalen er klar: hun går i stykker, og vi er med hele vejen ned. Vi hylder hende tilmed for det’.

Det er en hård dom over publikum, men den indeholder sandheden om, at når en stor kunstner danser en ekstrem linedans med sit liv i offentligheden, så skærper det mediernes fascination. Og den efterfølgende øgede opmærksomhed kan i en periode føre til endnu større succes og et endnu større personligt pres på sådan en som Amy Winehouse.

Har man så ikke mennesker omkring sig, der kan passe på en og hjælpe med at sige fra, er man ilde stedt. Det var tilfældet med Amy Winehouse og hendes far og hendes kæreste Blake Fielder-Civil, der har indrømmet, at det var ham, der introducerede heroin og crack for Winehouse.

Club 27 er noget vrøvl

Tabloid-aviser verden over har haft travlt med at sætte Amy Winehouse i bås med andre dødsfald i musikindustrien i den såkaldte ’Club 27’. Både Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison fra The Doors og Kurt Cobain døde i en alder af 27 år. For at sige det lige ud, så er det noget konspiratorisk ævl, at gruppere tragiske skæbner på den måde. Kurt Cobain begik selvmord, og de andre tre døde af forskellige uheldige kombinationer af alkohol, medicin og narkoindtag.

Og det bemærkelsesværdige ved tilfældet Amy Winehouse er, at ingen for alvor blev overrasket over hendes skæbne. Det var som om, at hendes død et eller andet sted var ventet af den brede offentlighed. Til det har instruktøren af ’Amy’ sagt til det danske musikblad Soundvenue:

»Vi gjorde alle dumme ting, da vi var 21, men vi blev ikke fotograferet af paparazzier, og det kom ikke alt sammen på YouTube. De fleste, jeg talte med undervejs, har følt en snert af skyld og dårlig samvittighed. Det blev normalt at hænge hende ud. Folk klædte sig ud som Amy Winehouse til halloween, og på late night-talkshow gik hun fra at være gæst til at være en, man gjorde grin med.«

Kontroversiel film

Dokumentarfilmen ’Amy’ har allerede skabt kontroverser. For eksempel har Amy Winehouses far Mitch været udeat sige, at man kun skal se filmen for musikken og liveoptagelserne, men ikke for det samlede billede af datteren.

Instruktør Asif Kapadia fastholder, at han har holdt sig til virkeligheden.

De sidste til at erkende tæt på sande, men også ærlige portrætter af en stjerne, er jo ofte andre familiemedlemmer. Måske især når man som Mitch forlod sin datter, da hun var syv år gammel og siden har lignet en, der blot har hægtet sig på hendes succes for selv at komme i søgelyset og relancere en hensygnende sangkarriere.

Blandt nogle af de lidt over 100 interviewede i ’Amy’ er Tony Bennett, Pete Doherty og Mos Def. De fleste beundrer Winehouse, men ingen har tilsyneladende været så tæt på hende, at de har haft mulighed for at hjælpe hende.

Hendes bror Alex har ikke anfægtet dødsårsagen ’alkoholforgiftning’, men han har sagt følgende som supplement til lægernes udsagn:

»Hun led af en spiseforstyrrelse. Det er ikke en sensation, for man kunne se det blot ved at kigge på hende. Den måde hun i øvrigt levede på, havde nok gjort, at hun ville dø under alle omstændigheder, men spiseforstyrrelsen var den umiddelbare årsag, fordi den havde gjort hende svag og mere modtagelig. Uden spiseforstyrrelsen havde hun været fysisk stærkere.«