Jens Jørn Spottag skal spille hovedrollen som lederen af Hvidstengruppen Marius Fiil i den dramatiske historie fra virkelighedens verden, hvor hele Hvidstengruppen blev dømt til døden ved en tysk rigsret, efter at have kæmpet mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig.

Gruppen holdt til ved Hvidsten Kro uden for Randers, og her boede Marius Fiil og hans kone Gudrun Fiil, som i filmen spilles af Bodil Jørgensen.

Resten af gruppens personer bliver spillet af Bjarne Henriksen som Albert Iversen, og dennes kone spilles af Anne Louise Hassing. Mens Jesper Astholt er at finde i rollen som Thorup Petersen, lægen fra Randers.

Også Mads Wille og Anne Sofie Espersen er klar til filmen.

- Det er vigtigt at lave den her film, for den handler om vores værdier, den handler om vores frihed, og den handler om vores demokrati, fortæller filmens instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis til TV-Avisen.

Filmen, der har Regner Grasten som producent, har premiere landet over 1. marts 2012.

LÆS OGSÅ: