- Når de standser udbetalingen, så tyder det på, at han har en økonomisk mellemværende med statskassen, som han betaler tilbage ved ikke at få vederlag, siger han.

Siden december 2013 har Lars Løkke ikke fået udbetalt sit eftervederlag, og det vil sige, at formanden har haft for store indtægter på mindst 500.038 kroner.

- Lars Løkke Rasmussen har stoppet udbetalingerne af eftervederlag efter eget ønske. Han ønsker ikke at bringe sig i en situation, hvor han har et mellemværende med staten, når vederlagsperioden udløber til oktober - så hellere den omvendte situation, skriver Løkke advokat, Nicolai Mallet.

Moderniseringsstyrelsen vil ikke udtale sig om sagen.

Tirsdag er der møde i Venstres hovedbestyrelse, hvor det vil vise sig, om der stadig er opbakning til Lars Løkke Rasmussen som formand, trods bilagssager, et dårligt EU-valg og katastrofale meningsmålinger.