Han har stukket hånden ind i hvepsereden og placeret trænershortsene i klaskehøjde ved at tilvælge en lukrativ trænertilværelse i hovedrige og kontroversielle Qatar.

Men Michael Laudrup er ligeglad. Han vil ikke indrette sit liv efter, hvad andre synes. Det fortæller han i dette eksklusive interview med BT.

Med sin lyse skjorte forsøger han ikke at skille sig for meget ud i rækken af puddersnehvide traditionelle arabiske klædedragter, der omgiver ham på begge sider. Ved siden af ham sidder hans nye chef; en sheik, der trods storladne og majestætiske udmeldinger om at vinde det hele på den halve tid, taler så langsomt og monotont, at man tager sig selv i at spejde efter pletter på hans tøj.

Michael Laudrup er ikke længere i Danmark. Han er ej heller i Europa. For anden gang har Danmarks største fodbold- og trænernavn valgt at gå imod strømmen hele vejen til den arabiske halvø. Mandag blev han for anden gang præsenteret som ny cheftræner for en klub i ørkenstaten Qatar. Denne gang i den forsvarende mesterklub Al-Rayyan, hvor han har underskrevet en toårig kontrakt.

Heller ikke denne gang landede Laudrup dér, hvor de fleste danskere gerne ser ham. På fodboldens øverste hylde. Deroppe, hvor han som spiller lå så fast, som var han den hengemte kasse med julepynt. Men også dér, hvor han som træner ikke har været i stand til at få trappestigen til at nå op.

Han skaffede gode resultater både i spanske Getafe og walisiske Swansea for en hel og en halv håndfuld år siden, men det store job fulgte ikke med. Nu skal han i stedet for anden gang træne en klub i den undseelige qatarske liga, mens han samtidigt skal lægge øre og ryg til stor kritik. For at gå efter pengene, for at træne i en liga med et lavt niveau og for at stikke fingrene i ørerne i forbindelse med de brud på menneskerettighederne, der uvægerligt finder sted lige under næsen på ham, mens landet, hvor han nu igen skal bo og arbejde, forbereder sig til VM i 2022.

I minutterne efter mandagens præsentation af Laudrup i Qatars hovedstad, Doha, fik BT et eksklusivt interview med den danske træner. Et interview om hans kontroversielle valg, baggrunden for det og den hovedrysten, der følger med i kølvandet.

Du har igen stukket hånden ind i hvepsereden, for mange vil sige, du gør det her for pengenes skyld. Gør du det?

»Det er da et fint tilbud, som det også var sidste gang, jeg var her. Og det er fint, hvis man ser det på den måde. Men her har jeg muligheden for at være mig selv. I dag er der mange journalister (til pressemødet og præsentationen, red), men der kommer jo ikke nogen til hverdag. Der kommer en håndfuld efter en kamp, så er der syv spørgsmål, og så går jeg igen. Det er ikke ligesom at være i den spanske liga eller Superligaen for den sags skyld, hvor jeg bliver mandsopdækket hver dag. Den del savner jeg sgu ikke. Det gør jeg ikke. Så det er en kombination af flere ting, der gør, at jeg er her nu,« siger Michael Laudrup til BT.

Men det er en del af fortællingen om det her job, at der bliver spekuleret i, at det er for pengenes skyld. Ligesom du vil blive kritiseret for, at tage et job i et land, der har store problemer med at overholde menneskerettighederne. Tænker du på det, inden du træffer et valg som det her?

»Jeg synes sgu, den vinkel er for nem. Jeg siger stadig: ’Hvor mange danske firmaer er repræsenteret hernede’? Jeg kommer herned for at lave et job, ligesom hvis jeg arbejdede for Mærsk eller et andet dansk firma. Der er mange lande, der ser anderledes på nogle områder, end vi gør oppe hos os. Tag til Kina, USA, Indien, Emiraterne eller et andet sted. Sådan er det, og det kan jeg ikke hamle op med. Jeg kan jo ikke træffe mine valg ud fra, hvad andre synes. Det kan ikke være sådan, at jeg skal tænke over, hvad størstedelen af folk synes. De synes, jeg skal blive i Europa, og alt andet end Europa er ikke er godt nok. Skal jeg begynde at træffe mine valg ud fra andres synspunkter, begynder vi at være et forkert sted.«

Pengene betyder noget for Michael Laudrups valg af nyt job. Det samme gør det privatliv og den fred, han får ved at være træner ved Den Persiske Golf frem for ved Themsen, Middelhavet eller Øresund.

Han kunne være blevet i de tv-job, han har haft siden han senest forlod Qatar i juni sidste år. Men noget trak ud over lønchecken og privatlivet.

Laudrup ville arbejde som træner igen efter næsten 16 måneder på sidelinjens sidelinje. Plusserne ved at være fodboldtræner opvejede igen minusserne. Men det havde de ikke gjort for enhver pris. Laudrup vil ikke tilbage dertil, hvor han skal slås stædigt for ethvert resultat og ethvert point. Dér har han været før, og det vil han ikke igen.

»Jeg synes, jeg har prøvet at være meget ærlig i forhold til, hvordan jeg har set på det her valg, min situation og mit liv generelt. Også når det gælder tvivlen om, hvad jeg skulle. Jeg følte, jeg manglede trænergerningen. Men hvor meget? Det var spørgsmålet. Nu er jeg her. Der var en hel masse, der blev fravalgt af den ene eller den anden årsag. Det kan være niveauet, det kan være forhandlinger, afstande eller noget helt fjerde. Af de muligheder, der var, var det her noget, jeg kendte. De skal spille med om titlerne, Champions League, og jeg har prøvet det her før,« siger Laudrup, inden han vender sig mod de ’andre muligheder’, der altid italesættes, når en spiller eller træner finder nye græsgange.

»De muligheder, der har været der, har igen været små klubber. Eller mindre klubber, hvor man skal kæmpe for hvert point. Det har jeg prøvet før både i Swansea og specielt i Getafe. Det er lidt sjovere at vinde flere kampe, end man taber. De store klubber, jeg har været i, har faktisk været Brøndby og så her. Når jeg siger store, mener jeg klubber, der spiller med om titlen. Den mulighed har jeg ikke fået i de store ligaer, og det er fair nok. Der er ikke så mange job. Så derfor har jeg valgt at komme herned igen,« siger Michael Laudrup.

Han har arbejdet i Rusland, Qatar og nu Qatar igen. Michael Laudrup har altid været sin egen herre. Det har på ingen måde ændret sig, selv om trænerkarrieren nu kører på de år, han selv har proklameret bliver ’blandt de sidste’.