Nu stiger prisen på smøger, øl, vin og slik
De fleste forbrugsvarer, som ellers gør dagligdagen lidt sjovere, bliver nu mindre sjove.
De fleste forbrugsvarer, som ellers gør dagligdagen lidt sjovere, bliver nu mindre sjove.
I hvert fald stiger prisen på chokolade, slik, øl, vin og cigaretter, efter at et flertal i Folketinget onsdag har vedtaget at skrue op for afgifterne.
Regeringen har fremsat forslaget i forsøget på at højne sundheden blandt de mange danskere, som er født med et livsnyder-gen. Og som derfor også risikerer at komme til at fylde noget i sundhedsvæsenet, når eksempelvis konsekvenserne af rygning på et tidspunkt risikerer at ramme.
Danskerne lever af samme grund i kortere tid end borgere i de fleste andre OECD-lande.
VIL STIGNINGER AFGIFTER PÅ CHOKOLADE, SLIK, ØL, VIN OG CIGERETTER FÅR DANSKERNE TIL AT LEVE SUNDERE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Ifølge Forebyggelses-Kommissionen kan næsten hver fjerde dødsfald i Danmark henføres direkte til rygning. Og et alkohol-forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, reducerer i gennemsnit levetiden med næsten fem år.
Skatteministeriet skønner, at de nye afgifter samlet vil indbringe en milliard kroner i statskassen årligt.
Det er oppositionen dog ikke imponeret af, for den frygter, at grænsehandlen nu vil eksplodere, ligesom det beviseligt vil koste flere hundrede danske arbejdspladser at indføre nye afgifter på området.
- Det er en stor dag for eksportministeren. For det her betyder øget dansk eksport - eksport af danske arbejdspladser, lød det sarkastisk fra Venstres ordfører Torsten Schack Pedersen fra Folketingets talerstol.
De højere afgifter på øl, vin, slik og chokolade bliver indført med virkning fra 1. januar.
De forhøjede tobaksafgifter indføres med virkning fra 1. april. Fra den dag stiger prisen på en pakke cigaretter med tre kroner.
Vil de forhøjede afgifter på usunde fødevarer få dig til at købe mindre af dem? Eller vil du fortsat købe lige så meget slik, vin og cigeretter?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.