Det er uacceptabelt, at Robert Nielsen har modtaget kontanthjælp i 11 år, selvom han er i stand til at arbejde. Derfor kalder jobcenterchef i Københavns Kommune Niels Gansted Robert til samtale. Det skriver dr.dk.
Niels Gansted mener dog ikke, at Robert Nielsens sagsforløb skyldes sjusk i sagsbehandlingen. Men han erkender, at det kan være svært at fange dem, der ligesom Robert, ikke vil arbejde og har fundet ud af at sno sig udenom om systemets regler.
- Vi har jo efterhånden et ganske fintmasket system - men der er jo også grænser for, hvor fintmasket et system kan blive, uden at det bliver en klods rundt om benet på de aktive arbejdssøgende, der bare gerne vil have et job. Så det er en politisk afbalancering, der skal afgøre, hvor tæt vi skal gå på de ledige for at fange de få snydere, siger Niels Gansted til DR Nyheder.