Det vurderer Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

- I de kommende år bliver det en naturlig del af kontrakterne, at der bliver tale om en fratrædelsesgodtgørelse på samme niveau, som man ser i det private, siger Anders Drejer.

Han peger på, at det kommer til at gælde for alle de offentlige chefstillinger, hvor chefen arbejder på en såkaldt resultatkontrakt. Altså en kontrakt, hvor der er formuleret en række krav, som skal være opfyldt, for at chefen kan få udbetalt sin fulde bonus eller dele af den.

- Det kan være kommunaldirektører, universitetsrektorer og den slags. De kan meget vel få nogle vilkår, som minder om dem vi ser hos Anders Eldrup fra Dong, siger Anders Drejer.

Her mener Anders Drejer ikke at cheferne vil få 17 mio. kr. i fratrædelse, som Anders Eldrup ser ud til at få, men måske snarere en fratrædelse, som kunne være på op til tre års løn. Anders Eldrups fratrædelse, hvis han altså får den, er på 33,5 måneders løn.

Heldigvis for de danske skatteydere, så mener Anders Drejer også, at det bliver hårdere og mere krævende, at være topchef i det offentlige. Det er slut med at sidde sikkert i stolen og hive store lønninger hjem fra sin kommune eller styrelse.

- De får hårdere arbejdsbetingelser, det er klart. De vil risikere deres job, hvis ikke de leverer. På den måde kommer det offentlige mere og mere til at ligne det private, siger Anders Drejer.

Faktisk er det offentlige allerede begyndt at udbetale store fratrædelser. Dong er 76 pct. statsejet, for eksempel. Det er netop i de store statslige virksomheder, som ligner private virksomheder, at Anders Drejer forventer de største gyldne håndtryk.

- Netop steder som Dong eller DSB bliver nok de steder, hvor fratrædelserne bliver størst, siger Anders Drejer.

Her er trenden allerede begyndt. Udover Anders Eldrups store håndtryk, så fik den tidligere direktør i DSB, Søren Eriksen, cirka 10 mio. kr. da han mistede sit job som øverste direktør i DSB.