Af udvalgets seneste referat fra 2. maj fremgår det, at nyttejobbene omfatter opgaver som 'fjernelse af alger og tang, vedligeholdelse af motionsanlæg i skove, mærkning af cykler på stationen, oprydning i ’hundeindhegninger’, vedligeholdelse af skovsheltere.'

For ydmygende

- Det er udmærket, at en offentlig ydelse modsvares af en ydelse fra kontanthjælpsmodtagerne. Men vi skal kunne være jobbene bekendt, og det er for ydmygende at bede folk samle hundelorte op. Nogle af jobbene er tæt på at være ydmygende idiotarbejde, siger udvalgets næstformand, Lars Lindskov (K).

- Hvis du har et servicefirma, og ønsker den slags job, er det helt fint, men ikke når det er tvangsarbejde. Vi må kunne finde mere inspirerende jobs til de unge, siger Lars Lindskov.

Uheldigt

Formand for udvalget, Evan Lynnerup (V), holder fast i, at der er tale om samfundsnyttige job, selv om enkelte job er formuleret uheldigt.

- Om de er ydmygende, er en vurdering i den enkelte sag hos den enkelte chef, siger han.

Evan Lynnerup lægger dog mere vægt på, at jobbene ikke bliver konkurrenceforvridende.

- Det kan ske, at vi i enkelte tilfælde kommer for tæt på almindelige job, hvilket vi jo gerne skulle undgå, men skulle vi ramme forkert en enkelt gang, må vi lære af det, siger Evan Lynnerup.

DEBAT: Hvad mener du, går kommunen for vidt for at få unge i uddannelse?

   {embedded type="node/polls" id="25645156"}{embedded type="node/polls" id="25645154"}